Gå til hovedindhold

The Publishing Playbook: Funding & Publishing Games in 2027

Med mere end 25 års erfaring fra spilbranchen giver Søren Lass et indblik i de aktuelle muligheder og tendenser inden for finansiering og udgivelse af spil - fra selv at udgive til samarbejde med en publisher.

Spilbranchen er i hastig forandring. Det samme gælder landskabet for udgivelse og finansiering af spil. 

For uafhængige spiludviklere er mulighederne for at finansiere og udgive deres spil endnu en gang under markant forandring. Nye muligheder opstår, men også nye udfordringer og trusler er på vej.

Sammen med ekspert fra spilbranchen, Søren Lass, ser vi nærmere på de aktuelle tendenser i markedet og branchen, uanset om du overvejer at udgive dit spil selv eller søger en ekstern publisher, der kan hjælpe med at bringe dit spil ud på markedet.

Oplægget kommer omkring:

  • Hvilke finansieringsmuligheder der findes for spiludviklere

  • Har du egentlig brug for en publisher?

  • Hvad vil det sige selv at udgive sit spil? Og hvordan kommer du i gang?

  • Aktuelle tendenser i landskabet publishing

Program:

  • 14.30-15.00: Kaffe og ankomst

  • 15.00-16.30: The Publishing Playbook: Funding & Publishing Games in 2027 + Q&A

  • Fra 16.30: Øl/vand og uformelt netværk

Før oplægget er der mulighed for 1:1-møder med Søren, hvis du ønsker input til finansieringsmuligheder, din spilproduktion eller andet. 1:1-møder er åbne for alle, men virksomheder i Ideas Lab og Accelerator-teams har højest prioritet. Tilmeld dig 1:1-møder senest den 12. november kl. 23.59.

Tilmelding til eventet og 1:1-møder her

Om Søren Lass

Med mere end 25 års erfaring fra den internationale spilbranche er Søren Lass en erfaren ekspert inden for publishing, forretningsudvikling og strategiske partnerskaber.

Han har blandt andet arbejdet med branchegiganter som Ubisoft og hjulpet uafhængige spiludviklingsstudier med at navigere i mulighederne for finansiering og udgivelse. Derudover er han medstifter af TUGBOAT Interactive og Iridae ApS.

Gennem sin karriere har Søren opbygget stor erfaring med at skabe forbindelser mellem gode spil og de rette samarbejdspartnere, og med at bringe spillene ud på markedet.