Ledige erhvervslejemål i Filmby Aarhus
Vi har et erhvervslokale samt et enmandskontor ledigt fra starten af 2023 i Filmby Aarhus.

Med kontor i Filmby Aarhus bliver I en del af en kreativ erhvervspark, som er centrum for film-, spil-, tv- og animationsbranchen i Jylland. Vi tilbyder gode rammer for små og store virksomheder i et stemningsfuldt og spændende miljø. I Filmby Aarhus får I bl.a.:
- Fremragende beliggenhed i hjertet af Aarhus C - et stenkast fra banegården og Strøget og med udsigt til Aarhus Havn.
- Fantastisk kantine med varieret udvalg og mulighed for mødeforplejning til jeres møder.
- Adgang til et stort netværk med inspirerende mennesker fra film-, tv- og spilmiljøet i Aarhus.
- Årlige fælles sociale arrangementer og særlige invitationer til workshops, netværksevents, forestillinger, m.m.
Find information om det ledige erhvervslokale og -kontor herunder:

Fleksibelt lejemål med fabelagtig udsigt over Aarhus bugt
Filmbyen 23, 3. sal
I Filmbyen 23 har vi et lejemål på 373 kvm. ledigt pr. 1. marts 2023 - eventuelt mulighed for overtagelse før.
Lokalet ligger på 3. sal, og det er lyst og rummeligt med fantastisk udsigt over bugten. I lokalet er der glasvægge, der danner mindre kontorområder eller møderum samt et stort aflukket mødelokale. Lejemålet har både tekøkken og et lille køkken, hvor der er plads til et større spisebord og siddepladser. Erhvervslejemålet er fleksibelt og indbyder til at kunne indrettes på mange forskellige måder.
Vejledende pris: 390.000 DKK + forbrug eks. moms pr. år.

Enmandskontor side om side med andre mindre virksomheder i Filmbyen
Filmbyen 11, 4. sal
Vi har et ledigt enmandskontor i Filmby Aarhus' nyeste bygning på 4. sal. Der er adgang til tekøkken og toilet på etagen, og vores kantine ligger i stueetagen i samme bygning. Kontoret ligger side om side med andre mindre produktionsvirksomheders kontorer.
Pris pr. måned er 2.790 DKK + moms samt et depositum på 3 gange lejen. Inkluderet i lejen er el, vand, varme, internet, rengøring og udvendig vinduesvask.
Lejen er tidsbegrænset indtil den 30. november 2025.
Kontakt
Kontakt os og få en snak om jeres muligheder for leje af erhvervslokaler.
Mail: filmby@aarhus.dk
Telefon: +45 89 40 48 73