2022
Super Poul er fremtidens indholdsproducent: Mestrer at skabe indhold på tværs af platforme og formater
En af de nyeste tilkomne virksomheder i Filmby Aarhus er produktionsselskabet Super Poul, der skaber indhold til børn i alle aldre på tværs af teknologiske formater og platforme. Selvom selskabet kun har eksisteret i lidt over et år, kan Super Poul allerede skrive en omrejsende kuffertinstallation, interaktivt indhold til en amerikansk app, en programserie om visual effects på DR Ultra og en lyd-julekalender til alle skoler i Norden på deres CV.
Amalie Kae vil udvikle et spil på 12 måneder
Hos Ideas Lab i Filmby Aarhus vrimler det med interessante og innovative idéer inden for spiludvikling, og en af dem er den 29-årige spilforfatter og -udvikler Amalie Kae bag: På 12 måneder vil hun opbygge et spilstudie samt kreere sit første spil fra bunden - og så vil hun dokumentere det hele med en serie på sin YouTube-kanal.