Gå til hovedindhold

Growing Games: Pitching workshop

Vision Denmark, Interactive Denmark og Filmby Aarhus tilbyder intensiv endags træningsforløb med fokus på pitching og budskab.

Indhold

    Som forberedelse til Copenhagen MatchUp og GDC har Vision Denmark, Interactive Denmark og Filmby Århus slået sig sammen med den finske spil-pitching specialist og erfarne underviser Walid O. El Cheikh om et intensivt endags træningsforløb med fokus på pitching og budskab. Arrangementet er for virksomhedsledere, der ønsker at tage kommunikationen om deres virksomhed og projekter til et nyt niveau.

    Workshoppen lærer deltagerne, hvordan de bliver knivskarpe i både pitching og den generelle kommunikation om deres virksomhed og projekter ved hjælp af en række metoder og praktiske øvelser. Målet er, at de i sidste ende er i stand til at kommunikere kernen af deres produkt eller virksomheden i én enkelt sætning!

    Som et ekstra incitament deltager Jacob Riis fra Nordic Game i den sidste pitching-runde af workshoppen. Hvis han ser det rigtige projekt, har han mulighed for at udvælge det til at deltage i den nordiske Game Discovery Contest på Nordic Game Conference 2020 – inklusiv 2 konferencepas til Nordic Game Conference til holdet bag.

    Workshoppen varer en fuld dag og kræver forberedende arbejde. Den er åben for alle danske udviklere, men Interactive Denmark forbeholder sig retten til at screene og udvælge ansøgere. Virksomheder fra Ideas Lab, GameHub Denmark, Arsenalet og tilmeldte til CPH MatchUp har fortrinsret.

    Arrangementet finder sted den 25. februar 2020 kl. 09.30-16.30 i Filmby Aarhus Mødelokale 4, Filmbyen 21, 3. sal. Det er gratis at deltage, og tilmeldingsfristen er den 18. februar 2020.

    Kontakt Jesper Krogh Kristiansen på jkk@interactivedenmark.dk eller Fanny Saemund på fs@interactivedenmark.dk, hvis du har spørgsmål.

    Logo EU for Regional udviklingLogo Danmarks ErhvervsfremmebestyrelseLogo Vision DenmarkLogo Filmby AarhusLogo Interactive Denmark

    Sidst opdateret: 23. januar 2020