GOLD 25.09: Fredagsbar med oplæg fra Freja Schifter fra Crinkle Cut Games
Vær med, når spiludviklere og andre spilinteresserede samles i Filmby Aarhus' startupmiljø for at netværke. Til denne fredagsbar er der oplæg fra Freja Schifter fra Crinkle Cut Games.
Kom og vær en del af et engageret fællesskab af spilentusiaster, når GOLD inviterer til månedlig fredagsbar i Filmby Aarhus' kreative iværksættermiljø, Ideas Lab.
Vi får besøg af Freja Schifter fra Crinkle Cut Games, som holder et oplæg om studiets arbejde med spillet Discounty - herunder udvikling, lancering og markedsføring.
👉 Fredagsbaren er den 25. september kl. 17.00-22.00 i Filmbyen 19, 2. sal.
GOLD fredagsbar er et uformelt samlingspunkt for spiludviklere og andre med interesse for spilbranchen, hvor der er rig mulighed for at netværke, udveksle idéer og give hinanden feedback på projekter under udvikling.
Fredagsbaren er åben for alle spilinteresserede, uanset erfaring og baggrund, og vi ser frem til at hilse på både nye og velkendte ansigter.
Tilmeld dig GOLD-fællesskabet via Facebook-gruppen, og hold dig opdateret om kommende arrangementer og aktiviteter.
Oversigt
- 25. sep. 2026
- 17:00 -22:00
- Ideas Lab, Filmbyen 19