Gå til hovedindhold

Særvisning af FØR STORMEN under AARHUS:DOX

Under AARHUS:DOX holder Filmby Aarhus et særarrangement med en talk og visning af den anmelderroste dokumentar FØR STORMEN. Arrangementet finder sted torsdag den 14. marts kl. 15:30-18:00 i Øst for Paradis.

FØR STORMEN Aarhus Dox

Filmby Aarhus og CPH:DOX inviterer til en særarrangement under AARHUS:DOX.

Arrangementet starter med en helt kort introduktion til Juan Palacios og Sofie Husum Johannesens FØR STORMEN efterfulgt af en visning. Derefter moderer Stefan Frost fra Den Vestdanske Filmpulje og Filmby Aarhus en talk med filmens producer Kasper Lykke Schultz og filmens lyddesigner Peter Albrechtsen. Her kan du komme med bag om tilblivelsen af filmen og få indblik i, hvordan lyddesignet understøtter fortællingen på den vindblæste ø og dermed spiller en central rolle. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til filmskaberne efterfølgende.

FØR STORMEN er et portræt af de 27 beboere på vadehavsøen Mandø og deres indædte kamp for at bevare øens særpræg i en tid med omfattende klimaforandringer.

OBS arrangementet kræver tilmelding. Hvis du arbejder i filmbranchen, kan du tilmelde dig arrangementet ved at sende en mail til htti@aarhus.dk. Øvrige tilmeldinger skal ske gennem Øst for Paradis – se mere på siden her.

Sidst opdateret: 7. marts 2024