Pitching workshop for spiludviklere
Filmby Aarhus og Vision Denmark holder en pitching workshop for spiludviklere onsdag den 10. april som forberedelse til Danmarks førende matchmaking-event i spilbranchen, Copenhagen MatchUp.
Som spiludvikler har du sandsynligvis hovedet fuld af gode ideer, men hvordan sælger du dine ideer til investorer, udgivere og andre potentielle samarbejdspartnere?
Det har du mulighed for at blive skarpere på til pitching workshop i Aarhus den 10. april.
Sammen med Vision Denmark tilbyder vi øvelser og sparring, der klæder dig på til at mestre den gode argumentation og præsentation. Workshoppen er en forberedelse til Danmarks førende matchmaking-event i spilbranchen, Copenhagen MatchUp, som finder sted to uger senere. Til workshoppen vil du derfor også få en introduktion til de erhvervs- og investorprofiler, du kan forvente at møde til eventet.
Der er blandt andet hjælp at hente fra Walid O. El. Cheikh, som anvender sin egen metode Pitching for Life til at coache teams i spilindustrien og Søren Lass, som blandt andet er medstifter af bureauet TUGBOAT Interacitve, der støtter spiludviklere med at skaffe finansiering.
Det er gratis at deltage i workshoppen, men der er et begrænset antal pladser. OBS ved tilmelding forpligter du dig til at deltage i både pitching workshoppen og Copenhagen MatchUp.
Oversigt
- 10. apr. 2024
- 08.00 -15.30