Gå til hovedindhold

Digital Kids Today 2022

Konferencen Digital Kids Today vender tilbage i 2022.

Digital Kids Today gør os klogere på børn og unges mediebrug, og i år vender konferencen tilbage den 3. marts under temaet: "AGE-APPROPRIATE CONTENT AND DESIGN: Creating and testing for toddlers and preschoolers".

Som altid vil vi invitere de bedste eksperter og indholdsproducenter til at komme og give os indsigt, værktøjer og viden om børn og unges digitale medievaner.

Der er et no-show fee på 500 kr., så husk at meld afbud, hvis du bliver forhindret i at deltage i konferencen. Du melder afbud ved at sende en mail til Kirsten Langgaard: kirlal@aarhus.dk.

Sidste frist for tilmelding er den 28. februar.

Speakers:

Konferencen byder bl.a. på talks fra Stine Liv Johansen, lektor ved Center for Børns Litteratur og Medier ved Aarhus Universitet og formand for Medierådet for Børn og Unge, og Thomas Otto Grüner, senior product lead hos LEGO, som besøger os sammen med Emmet O'Neill, CEO hos StoryToys.

Derudover får vi besøg af to speakers, der er specialiserede i at forstå børns verden og adfærd med henblik på at kunne lave indhold til dem. Dylan Yamada-Rice, Senior Research Manager for Dubit og Senior Lektor i Immersive Storytelling på School of Digital Arts ved Manchester Metropolitan University, og Jelena Stosic, Strategy Director ved Kids Industries, gæster scenen og taler om, hvordan de arbejder med at forstå, hvordan børn engagerer sig i verden omkring dem, og hvordan man involverer børn i sin research.

Der kommer også talks fra Christina Colbeck, som er Vice President of Gaming ved Secret Location, der udvikler og udgiver apps for førskole-brands som Gurli Gris og Pyjamasheltene fra Entertainment One og Hasbro-familien. Derudover deltager Pierre-Yves Boulerice, Play Designer ved Sago Mini, som skaber apps og legetøj til førskolebørn over hele verden.

Sidst men ikke mindst glæder vi os til at byde velkommen til Katrine Granholm, digital redaktør ved DR B&U, og Louise Sloth, redaktør ved DR B&U. Der er begge en del af holdet bag Minisjang - DRs nye småbørnsunivers til de aller mindste. Vi kan også glæde os til en talk fra Jonna Tötterman, der er medstifter og bestyrelsesmedlem ved Designing for Children's Rights.

Moderator-rollen overlader vi for femte gang i træk til Paul Tyler, som guider os igennem dagen og stiller de spørgsmål, vi alle er ivrige efter at finde svar på.

Find hele programmet her.

Vi glæder os til at se jer!

Digital Kids Today 2022 bliver arrangeret i samarbejde med Funday Factory, THIS, Aarhus Universitet og Vision Denmark med støtte fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og EU.

Sidst opdateret: 5. marts 2024