EPIC-WE Legacies
Konference med kunst, kultur og spil i centrum
Den 3.-4. februar markerede vi afslutningen EPIC-WE med den afsluttende konference EPIC-WE Legacies. Vi samlede europæiske aktører fra kulturbranchen, kreative erhverv, uddannelsesinstitutioner og spilbranchen til forskellige aktiviteter på ARoS, Aarhus Universitet og i Filmby Aarhus.
Under konferencen har vi fået indsigt i projektets resultater, metoder og anbefalinger, og vi har været med til at afprøve dem i praksis. Vi har spiltestet en masse af de innovative og kreative spil, som er blevet til under EPIC-WE, og vi har mødt flere af de unge mennesker, som har udviklet spillene. Vi takker for to inspirerende dage med stort engagement, nysgerrighed og fællesskab.
Filmby Aarhus har været en del af EPIC-WE-projektet siden 2023, hvor vi i samarbejde med kulturorganisationer, forskningsinstitutioner og kreative erhverv fra fem europæiske lande har arbejdet for at undersøge og understøtte unges udvikling af spil som kulturprodukt. Det har vi bl.a. gjort via Cultural Game Jams, hvor unge med interesse for spil, kunst og/eller kultur har udviklet spil inspireret af kunst, kultur og europæiske værdier.
Læs mere om EPIC-WE
I en artikel i DPU, Aarhus Universitets digitale magasin Asterisk kan du læse mere om projektet, og hvordan unge har givet nyt liv til kunst og kulturarv. Læs artiklen her.
Se billeder fra konferencen her. Fotos af Alexander Håkansson.