Gå til hovedindhold
Udsigtsbillede fra Ideas Lab

Acceleratorforløb

Startups inden for digital spilproduktion får nu mulighed for at deltage i et 2-årigt acceleratorforløb i Filmby Aarhus. Forløbet er det eneste af sin slags i Danmark, og formålet er at hjælpe særligt talentfulde startups på vej og samtidig øge spilproduktion i Vestdanmark.

Dét tilbyder acceleratorforløbet

Gratis kontorplads

Du får gratis kontorplads i Filmby Aarhus' iværksættermiljø Ideas Lab i Filmbyen 19, 2. sal, 8000 Aarhus C. Her kommer du til at sidde side om side med andre startups, der arbejder med spil, film og medier.

Professionel mentorordning

Over forløbets to år vil du blive fulgt og coachet af fire erfarne mentorer, der kan styrke dig i at pitche projekter, udarbejde puljeansøgninger, lave markedsanalyser og meget mere. Læs mere om de fire mentorer længere nede på siden.

Deltagelse på konferencer

Du får betalt transport, ophold og adgang til nogle af de vigtigste årlige konferencer i spilbranchen - blandt andet Gamescom i Köln. Her har du mulighed for at pitche spilprojekter for danske og udenlandske investorer og publishers.

Skræddersyet 5-årsplan

Når du afslutter acceleratorforløbet efter to år, hjælper vi med at lægge en solid 5-årsplan for dig og din virksomheder. Du får også anbefalinger med fra de tilknyttede mentorer.

Acceleratorforløbets fire mentorer

Søren Lass

Søren er en erfaren og anerkendt kapacitet i spilbranchen. Han har blandt andet haft ledende marketingroller for den internationale publisher Ubisoft. I dag arbejder han som business development konsulent og agent for spiludvilklere, publishers, investorer og offentlige organisationer og har været involveret i adskillige internationale succeser fra indie games som Awesomenauts til AAA-spil som Tom Clancy‘s Rainbow Six.

Esben Kjær Ravn

Esben er founder og CEO af spilvirksomheden Kong Orange i Aarhus, der står bag nogle af Danmarks mest kreative og kunstneriske digitale spil, som 3D puzzle spillene Felix the Reaper og Vokabulantis. Kong Orange har udgivet spil hos flere internationale publichers og støttes hyppigt af Kulturministeriets spilordning for sin særlige evne til at udvikle spil af høj kvalitet.

Rasmus Pilgaard

Rasmus er en af Danmarks dygtigste instruktører af reklamefilm og animation og en meget erfaren producent af indhold med ny teknologi som AI og Unreal Engine. Til daglig arbejder han med animation i verdensklasse hos den internationale virksomhed M2 Animation med hovedkontor i Filmby Aarhus, hvor de blandt andet producerer cinematic game trailers for Warhammer og Lego.

Sille Sterll

Sille er en erfaren producer af længere serieformater i familiedrama-genren med stor interesse og viden om produktion med ny teknologi som Virtual Production. Hun står bag nogle af Danmarks mest elskede julekalendere på TV og arbejder i dag freelance for blandt andre Nordisk Film. Sille Sterll skal bygge bro mellem spilbranchen og den øvrige kreative digitale industri. 

Vilkår og vigtige datoer

  • 1. februar 2025: Ansøgningsfrist

    - Dit spilkoncept skal være minimum 1 år gammelt
    - Det er en fordel, hvis du har modtaget offentligt tilskud eller anden støtte til spilproduktion
    - Forløbets fire mentorer og Filmby Aarhus' sekretariat står for optagelse og evaluering

  • 17. marts 2025: Acceleratorforløbet starter op

    - Du skal have bopæl i eller tæt ved Aarhus under hele forløbet
    - Der er mødepligt til acceleratorforløbets workshops og aktiviteter
    - Det er tilladt at have andet deltidsarbejde efter behov
    - Hvis startups i forløbet ikke lever op til betingelser og vilkår, kan de opsiges i programmet

  • 19. marts 2025: Introduktionsdag ved mentorerne og planer for det første halve år

  • 25. september 2025: Halvårsevaluering ved mentorerne og planer for det næste halve år

  • Foråret 2026: Du og din startup skal bestå en evaluering for at forsætte i acceleratorforløbet endnu et år

  • 31. marts 2027: Acceleratorforløbet slutter

Aktivitetskalender for 2025

Herunder kan du danne dig et overblik over aktiviteter i løbet af acceleratorprogrammets første år. Der tages forbehold for ændringer.

:

Hvis du har spørgsmål om ansøgning eller forløb, er du velkommen til at kontakte os

Billede af Theresa Valbæk
Projektleder, Ideas Lab

Theresa Valbæk

Telefon: +45 53 39 10 84

E-mail: vanth@aarhus.dk

Billede af Amalie Kae
Projektkoordinator, Ideas Lab

Amalie Kae

Telefon: +45 20 53 12 36

E-mail: amkk@aarhus.dk

: