Gå til hovedindhold

Særvisning af Prime-serien 'Slangedræber'

Jyske Seriedage - 3. NOV, FREDERIKSHAVN: Jyske Seriedage viser Primes populære serie 'Slangedræber' med Pilou Asbæk i hovedrollen ved et særarrangement for gymnasieelever i Palads Teatret i Frederikshavn.

Indhold

    Jyske Seriedage byder på særvisning af den danske krimiserie 'Slangedræber' med danske Pilou Asbæk i hovedrollen som Smiley - en kontroversiel betjent i 00'ernes København, der kæmper mod bander og politiets nedskæringer.

    Serien vises i Palads Teatret i Frederikshavn i samarbejde med Frederikshavn Gymnasium.

    Om 'Slangedræber'

    Krimiserien 'Slangedræber' er stærkt inspireret af virkelighedens Uropatrulje. En af de mest berømte og berygtede specialenheder i dansk politihistorie, der opererede fra 1965 til 2001.

    Enheden blev oprettet til at bekæmpe det voksende narkomarked på Vesterbro og Christiania i København, og senere løste den også opgaver relateret til BZ-bevægelsen og rockergrupperinger.

    'Slangedræber' udspiller sig i København i starten af 00'erne og følger den kontroversielle betjent Brian ”Smiley” Petersen og hans kolleger. I konstant fare for at blive offer for politiets moderniseringer eller bandernes brutale metoder, kæmper Smiley og uropatruljen for at opnå retfærdighed for sig selv og deres by.

    Da Smileys meddeler bliver dræbt af en bande, starter han en jagt på "Hugormen", en sagnomspunden heroinbagmand.

    Jyske Seriedage

    Visningen er en del af initiativet Jyske Seriedage under Aarhus Series & Film Festival, hvor otte jyske kommuner viser serier og åbner dørene til særlige og eksklusive arrangementer.

    Dette er en særvisning for Frederikshavn Gymnasium.