Gå til hovedindhold
Serie
8. nov

Forpremiere på TV2s julekalender 'I nissernes tjeneste'

Serieprogram - 8. NOV KL. 10.00, VUE: Julen starter tidligt i år, når Aarhus Series & Film Festival stolt præsenterer forpremiere på de to første afsnit af TV 2s nye julekalender 'I nissernes tjeneste'.

Indhold

    Vi inviterer til forpremiere på TV 2s nye julekalender 'I nissernes tjeneste'.

    Til visningen kan du møde skuespillerne Julie Christiansen og Sigurd Holmen le Dous samt instruktør Fabian Wullenweber. TV-værten Maria Helander styrer slagets gang og vil sørge for at stille de helt rigtige spørgsmål, så vi alle er klar til, når december starter.

    Om 'I nissernes tjeneste'

    I julekalenderen møder vi en helt almindelig familie med far, mor og de to børn Luna og Storm. Men sandheden er, at familiens medlemmer ikke er helt så almindelige, som de ser ud. De er nemlig nisser og lever en undercovertilværelse blandt os mennesker.

    De er hemmelige agenter i Tjenesten, og nogen vil dem til livs. Så da forældrene kidnappes, må de to børn udvise mod og handlekraft for at befri forældrene inden jul.

    'I nissernes tjeneste' er skrevet af hovedforfatter Morten Dragsted, Fabian Wulleweber har instrueret og julekalenderen er produceret af Cosmo Film ved Michel Ryddeskov med støtte fra FilmFyn.

    Skuespillerne i julekalenderen er blandt andre Sigurd Holmen Le Dous, Julie Christiansen, Jesper Asholt, Rosalinde Mynster, Stig Rossen og Johannes Lilleøre.

    Billetter

    Arrangementet er gratis, men du skal book billet for at komme med. Billetterne er ikke nummererede, da der er free-seating til arrangementet. Vi anbefaler derfor, at du kommer i god tid.

    Book gratis billetter

    I løbet af arrangementet kan der blive taget billeder til brug på Aarhus Series & Film Festival, Filmby Aarhus og Øst for Paradis' sociale medier, nyhedsbrev og hjemmeside. Du er altid velkommen til at komme og fortælle os og vores fotograf, hvis vi ikke må fotografere dig, eller bede os om at tage et bestemt billede ned. Vi tager ikke billeder af børn og unge under 18 år på nært hold.