Gå til hovedindhold
Film
5. nov

Sad Girlz + paneldebat med GirlTalk

Filmprogram - 5. NOV KL. 17.00, ØST FOR PARADIS: 'Sad Girlz' er en smuk og sanselig film fra Mexico, der skildrer ungt venskab og eftervirkningerne af et seksuelt overgreb. Filmvisningen ledsages af paneldebat med GirlTalk.

Indhold

    'Sad Girlz' er en smuk og sanselig film fra Mexico, der skildrer ungt venskab og eftervirkningerne af et seksuelt overgreb. Filmen åbner for samtaler om samtykke, relationer og spørgsmålet om, hvordan man egentlig er en god ven.

    Til Aarhus Series & Film Festival ledsages filmvisningen af en paneldebat med GirlTalk, der arbejder med ungerådgivning

    Om filmen

    Paula og La Maestra er uadskillige og blandt de stærkeste svømmere på deres hold i Mexico, hvor de træner frem mod at repræsentere landet ved et stort mesterskab i Brasilien. Intet synes at kunne skille dem ad, indtil én aften ændrer alt.

    Efter at have udvekslet forelskede blikke på dansegulvet forsvinder Paula ind på et badeværelse med svømmekammeraten Daniel. Uden at vi ser præcis, hvad der sker, efterlades et tomrum. Noget har forandret sig, og mens Paula forsøger at forstå sine egne følelser, sættes venskabet mellem de to piger langsomt under pres. Ved siden af står Le Maestra fanget i krydsfeltet mellem ønsket om at beskytte og behovet for at handle på vegne af én, man elsker.

    'Sad Girlz' er instrueret af Fernanda Tovar.

    Billetter

    Filmen vises den 5. november kl. 17.00 i Øst for Paradis. Mød Girl Talk Aarhus i en paneldebat om filmens tematikker efter visningen.

    Book billetter til visningen

    I løbet af arrangementet kan der blive taget billeder til brug på Aarhus Series & Film Festival, Filmby Aarhus og Øst for Paradis' sociale medier, nyhedsbrev og hjemmeside. Du er altid velkommen til at komme og fortælle os og vores fotograf, hvis vi ikke må fotografere dig, eller bede os om at tage et bestemt billede ned.