Queen at Sea
Filmprogram - 8. NOV KL. 15.00, ØST FOR PARADIS: Frisk fra årets Berlinale kan vi præsentere 'Queen at Sea' med Juliette Binoche i hovedrollen som datter af en mor med demens. Filmen tager livtag med svære etiske dilemmaer, der presser sig på i familien.
Filmdramaet 'Queen at Sea' følger en middelaldrende kvinde, der kæmper med sin mors demenssygdom. Filmen er skrevet og instrueret af Lance Hammer og var udtaget til hovedkonkurrencen på Berlinalen 2026.
Om filmen
Amanda og hendes stedfar, Martin, kæmper med et moralsk spørgsmål, der splitter dem. Har Amandas mor, Leslie, der lider af fremskreden demens, mistet evnen til at træffe afgørende beslutninger i sin egen bedste interesse?
Og i så fald, hvem er så ansvarlig for at træffe en sådan beslutning – en ægtefælle, et barn, en institution? I takt med at Amanda og Martin tvinges til at træffe stadig vanskeligere valg, kommer konsekvenserne ud af deres kontrol.
Visningen suppleres med en introduktion og debat.
Billetter
Filmen vises den 8. november kl. 15.00 i Øst for Paradis.
INFO
- Dato: 8. november 2026
- Tid: Kl. 15.00
- Venue: Øst for Paradis, Paradisgade 9C, Aarhus C