Gå til hovedindhold
Branche
5. nov

Minimarked for film-, tv-producenter og indkøbere

Brancheprogram - 5. NOV KL. 10.00, FILMBY AARHUS: Filmby Aarhus og Den Vestdanske Filmpulje inviterer til Minimarked under Aarhus Series & Film Festival.

Indhold

    Filmby Aarhus og Den Vestdanske Filmpulje inviterer den danske film- og tv-branche til et minimarked under Aarhus Series & Film Festival. Her er der mulighed for at præsentere udvalgte fiktionsprojekter for danske tv-stationer, distributører og salgsagenter samt streamingtjenester.

    Branchen, talenter og uddannelser er velkomne som publikum og kan få indblik i aktuelle projekter samt netværke med kolleger og beslutningstagere.

    Vil du deltage som publikum, kan du tilmelde dig gratis her: Tilmelding

    Program:

    • 10.00: Check-in og kaffe
    • 10.30: Præsentation af markedsaktører
    • 11.20: Pitch - første gruppe
    • 12.20: Frokost og netværk
    • 13.00: Pitch - anden gruppe
    • 14.00: 1:1-møder mellem projektteams og markedsaktører med kaffe og snacks

    Arrangementet er inklusive frokost, kaffe og snacks.

    I vil kunne møde beslutningstagere og markedsaktører som bl.a TV 2 Fiktion, DR Sales, DR B&U, Scanbox Biografdistribution, LevelK, Reinvent Yellow, Netflix og HBO Max. Følg med her på siden, hvor vi snart tilføjer en liste over alle deltagende markedsaktører.

    Pitch og 1:1-møder: Hvem kan ansøge?

    Danske film- og tv-produktionsselskaber med en konkret tv-serie eller spillefilm i udvikling - fra idé/udvikling til tidlig produktionsfinansiering.

    Der kan maksimalt ansøges med tre projekter per selskab. Vær opmærksom på, at der er aftagere til både voksen- og B&U-målgrupper blandt markedsaktørerne.

    Projekter med regional forankring i Vestdanmark prioriteres, men alle danske produktionsselskaber kan søge.

    De udvalgte projekter får mulighed for åbent pitch, 1:1-møder eller begge dele med relevante markedsaktører. Man vil altså kunne tilbydes møder uden at opnå pitch-plads.

    Hvordan ansøger du?

    Send senest den 5. oktober 2026 kl. 12.00 en projektskitse på maks. 3 A4-sider til:

    Stefan Frost - stefan@filmpuljen.dk og Kirsten Langgaard - kirlal@aarhus.dk

    Projektskitsen skal indeholde:

    • Titel og format (inkl. målgruppe)
    • Kort synopsis/projektbeskrivelse
    • Projektstatus - hvor langt er projektet?
    • Finansiering - opnået og/eller forventet?
    • Målgruppe og distributionspotentiale
    • Evt. Vimeo-link til trailer/klip på maks. 3 minutter (skal kunne downloades)
    • Evt. moodboard eller andet visuelt materiale (skal indeholdes i de 3 sider)

    Udvælgelse

    Projekterne udvælges af en redaktion fra Den Vestdanske Filmpulje og Filmby Aarhus.

    Alle ansøgere får svar i uge 43. De udvalgte projekter får samtidig nærmere information om pitchformat, møder og forberedelse.

    Deltager du som publikum?

    Vil du deltage som publikum, kan du tilmelde dig gratis her: Tilmelding

    OBS: No-show-gebyr: Ved udeblivelse uden afbud opkræves et gebyr på 250 DKK.

    Deltagende projekter/selskaber har automatisk plads til op til tre personer.

    Spørgsmål

    Tag fat i Stefan Frost på 41 85 46 97 / stefan@filmpuljen.dk