Gå til hovedindhold
Branche
4. nov

Fiktion på YouTube: Distribution, publikum og nye muligheder

Brancheprogram - 4. november, Filmby Aarhus: I denne masterclass ser vi på nye publikumstrends, distributionsmodeller og muligheder for fremtidens medielandskab – med besøg af Joe Bergan fra YouTube.

Indhold

    Til denne masterclass får vi besøg af Joe Bergan, Media Company & Society Partnerships hos YouTube, som undersøger, hvordan YouTube og creator-drevet indhold potentielt er med til at forandre den nordiske mediebranche – og hvad det betyder for mindre produktionsselskaber, freelancere og nye medieiværksættere, der arbejder både inden for og uden for det traditionelle danske film- og tv-system.

    Gennem konkrete cases ser vi på publikumstrends i Norden sammenlignet med internationale markeder, herunder hvad danske og nordiske seere engagerer sig mest i, samt hvordan fiktion performer på tværs af platforme i dag og historisk.

    Sessionen undersøger også YouTube som en innovativ forretnings- og distributionsmodel med fokus på ikke kun, hvad der produceres, men hvordan indhold når sit publikum. Præsentationen ser nærmere på, hvordan nye aktører kan komme ind på markedet med alternative produktions- og distributionsstrategier.

    Afslutningsvis retter sessionen blikket mod fremtiden for det nordiske medielandskab.

    Tilmeld dig

    No-show-gebyr: Ved udeblivelse uden afbud opkræves et gebyr på 250 DKK).

    Mød

    Joe Bergan

    Det seneste årti har Joe Bergan været med til at etablere YouTube som en relevant og nyttig underholdningsplatform i Norden. I sin nuværende rolle rådgiver han nordiske creators og mediepartnere strategisk med fokus på at øge deres rækkevidde og indtjening samt omsætte globale YouTube-strategier til det nordiske marked.

    Før sin tid hos YouTube arbejdede Joe Bergan med digital distribution hos MTG i Stockholm og har desuden været dokumentarproducer hos NBC i New York.