Byg dit eget AI-værktøj på halvanden time
Brancheprogram - 3. NOV KL. 10.00, VIA MSP: Mads Damsbo fra Bacon Lab viser, hvordan film- og seriefolk kan bruge AI-assisteret programmering til at bygge deres egne værktøjer. Du behøver ikke kunne kode, bare kende dit fag og et problem, du gerne vil løse.
Du behøver ikke kunne kode. Men du skal kunne dit fag og kende dit problem. Medbring en bærbar og et problem, du er træt af at løse i hånden.
I denne session tager Mads Damsbo konkrete problemer fra deltagerne, fra rigtige produktioner, og bygger i fællesskab med deltagerne en kreativt fungerende prototype. Undervejs viser Mads, hvordan AI-assisteret programmering gør det muligt for filmfolk at bygge deres egne værktøjer.
Som eksempler rundes 3 af Bacon Labs egne værktøjer:
- Cinetune - et promptguide og redigeringstool der oversætter fotografisk fagsprog (tone, filmstock, lyssætning, optik) til struktureret data, så billedgenerering bliver kalibrerbar og reproducerbar i stedet for et lotteri.
- Machine Vision Remix - Et ægte computer vision værktøj til at skabe en computers blik på verdenen.
- Greybox-toolet - Byg din egen greybox til at lave previz - uden nogen viden om 3d programmer
Som deltager vil du gå derfra med en forståelse af, hvad der skal til for at bygge selv, koden fra sessionen og et ærligt billede af, hvor grænsen går – hvad prototyper kan, og hvad de måske ikke kan.
Vigtigt inden fremmøde
Vi bruger ikke sessionen på installation. Er du ikke klar, kan du stadig være med og se på, men du får mest ud af dagen, hvis de tre ting nedenfor er på plads, inden du sætter dig.
1: Medbring
- En bærbar computer (Mac (macOS 13 eller nyere) eller Windows 10/11. Husk oplader.
- Et konkret problem fra dit eget arbejde. Ikke en idé til et produkt, men en opgave, du laver i hånden igen og igen, og som irriterer sig. Jo kedeligere, jo bedre. (Se spørgsmål til problemformulering nedenfor).
- Beskriv hvordan du løser det i dag, trin for trin. Det er den vigtigste forberedelse i hele sessionen. Hvis du kan skrive de otte trin, du selv går igennem, kan vi bygge dem. Hvis du kun kan skrive "det skulle bare gå hurtigere", kan vi ikke.
- 5-10 rigtige eksempelfiler, der hører til problemet - call sheets, regneark, billedmapper, undertekstfiler, metadata-eksporter, hvad end det drejer sig om.
2: Installér inden du kommer
- Claude-appen til computer: Download fra Sign in - Claude og log ind. Du skal ikke bruge terminal, og du skal ikke kunne kode.
- Åbn den én gang hjemmefra og skriv noget til den, så du ved, at login virker.
3: Konti
- Du skal have et betalt Claude-abonnement (Pro eller højere). Det gratis niveau giver ikke adgang til de funktioner, vi bruger. Et Pro-abonnement koster omkring 20 dollars om måneden og kan opsiges igen.
- Opret det hjemmefra, ikke i salen. Betalingsgodkendelsen over festivalens wifi er en garanteret tidsrøver.
4: Om de filer, du tager med
Tag kun materiale med, du selv har rettighederne til, eller som du har lov til at dele. Det, vi laver i rummet, bliver vist på et lærred, og filerne bliver sendt til en AI-model. Har du kun klientmateriale, så anonymiser det eller lav en dummy-version med samme struktur. Det er i øvrigt præcis den vane, resten af branchen også skal lære.
Du kan indsende dit problem inden
Send dit problem til mailen kmot@via.dk, hvis du kan besvare nogle af nedenstående spørgsmål:
- Hvilken opgave i dit arbejde laver du manuelt, som du gerne ville slippe for?
- Hvor ofte gør du det - og hvor lang tid tager det hver gang?
- Beskriv trin for trin, hvad du gør i dag. Skriv det som en opskrift.
- Hvilke filer eller data indgår? (format, cirka antal)
- Hvordan ser et godt resultat ud? Hvordan ved du, at det virkede?
- Må vi vise dit materiale på et lærred for resten af rummet? Ja / Nej
Det er gratis at deltage, men du skal tilmelde dig ved at booke billet herunder.
Mød
Mads Damsbo
Mads Damsbo er Head of Bacon Lab, den arm af Bacon der er dedikeret til nye metoder, ny teknologi og eksperimenterende formater inden for fiktion og dokumentar. Han kom til fra Makropol, studiet bag prisvindende immersivt og interaktivt arbejde - herunder VR-drama og udstillingsværker anerkendt på den internationale festivalscene.
Gennem femten år har han arbejdet i forkanten af immersiv historiefortælling, drevet af ét spørgsmål: Hvad forandrer sig, når et publikum holder op med blot at se en film og i stedet træder helt ind i den? I dag stiller han det samme spørgsmål til generativ AI - ikke som teknologioptimist, men som producent, opfinder og instruktør, der bygger sine egne værktøjer for at finde ud af, hvor grænsen går.
Senest som instruktør på 'A Perfect Storm', en musikvideo til José González skabt med syntetiske medvirkende, virtual production og generative modeller - og som ansvarlig for det etiske regelsæt, som produktionen blev holdt op imod.
INFO
- Dato: 3. november 2026
- Tid: Kl. 10.00-11.30
- Venue: Multiplatform Storytelling and Production / AI Frontier Lab, Filmbyen 25, 6. sal, Aarhus C
- Pris: Gratis
Arrangementet præsenteres af AI Frontier Lab under VIA University College i forening med Multiplatform Storytelling and Production og er skabt i samarbejde med Aarhus Series & Film Festival.
Tilmeld dig
Arrangementet er gratis, men du skal booke billet for at deltage
Ved afbud, send en mail til
info@yourticket.dk