Gå til hovedindhold
Branche
3. nov

Bag kameraet: Mød årets Robert-nominerede filmfotografer

Brancheprogram - 3. NOV KL. 10.30, FILMBY AARHUS: Mød nogle af Danmarks dygtigste filmfotografer, når Danmarks Filmakademi i samarbejde med Aarhus Series & Film Festival inviterer til den tredje udgave af Akademeet.

Indhold

    Til Akademeet samler vi de nominerede fotografer fra årets Robert-pris til en samtale om skabelsesprocessen i deres arbejde - hvilke værktøjer de bruger, hvor deres inspiration kommer fra, og hvilken betydning deres håndværk spiller i skabelsen af en film.

    Arrangementet er altså for dig, der gerne vil gå i dybden med filmfotografens arbejde og metoder og være med til at nørde med nogle af de bedste i Danmark.

    Vi får besøg af Lasse Frank ('Rejseholdet - det første mord'), Jacob Møller ('Kærlighedens gerninger'), Mia Mai Dengsø Graabæk ('Det andet offer'), Nicolai Lok ('Sauna') og Sebastian Blenkov ('Den sidste viking'). Moderator er redaktør på Moovy.dk, Johan Albrechtsen.

    Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og gå i dialog med fotograferne undervejs.

    Efter arrangementet byder FilmAkademiet på en croissant og en kop kaffe.

    Om FilmAkademiet

    FilmAkademiet arbejder for at hylde danske film- og tv-serier - og styrke netværket på tværs af branchen. Med Akademeet skabes et fælles rum, hvor branchen kan mødes, blive inspireret af hinanden og give plads til de Robert-nominerede, der udgør de bærende kræfter bag kameraet.

    Gratis tilmelding

    OBS: No-show-gebyr: Ved udeblivelse uden afbud opkræves et gebyr på 250 DKK.