Gå til hovedindhold
Branche
4. nov

AI i den profesionelle kreative praksis

Brancheprogram - 4. NOV KL. 14.00, VIA MSP: Gennem to tæt forbundne oplæg kombinerer denne session det kreative håndværk med den juridiske virkelighed. Få det fulde billede af samspillet mellem skabertrang og jura i moderne medieproduktion.

Indhold

    Nikolaj Sloth Kramer, VIa University College, tager udgangspunkt i AI som en integreret del af den strategiske designproces. Med AI Rocket som procesmodel og Agency-skalaen som refleksionsværktøj undersøger han, hvordan AI kan indgå på forskellige niveauer i den kreative proces. Fokus er ikke på at overlade designprocessen til AI, men på at forstå, hvor teknologien skaber værdi, og hvor menneskelig dømmekraft, faglighed og kreativ agency er afgørende.

    Nikolaj Bondo Strunk, Bech-Bruun, advokat med speciale i IP-ret, sætter den kreative praksis ind i en juridisk ramme og stiller skarpt på ophavsret, ansvar og EU's regler for anvendelse af AI og på, hvad man som kreativ professionel konkret skal være opmærksom på.

    Sammen tegner de et forsigtig men positivt billede af AI i den kreative professionelle praksis. Ikke som en erstatning for kreativ faglighed, men som en teknologi vi skal lære at forstå, styre og anvende professionelt med blik for både muligheder, agency og lovgivning.

    Program

    • 14.00-14.05: Introduktion til dagen ved AI Media Specialist Kristian Mott
    • 14.05-14.55: Talk med Nikolaj Sloth Kramer, VIA University, inkl. spørgsmål
    • 14.55-15.10: Pause med kaffe
    • 15.10-16.00: Talk med Nikolaj Bondo Strunk, Bech-Bruun, inkl. spørgsmål
    • 16.00: Talk for i dag

    Gratis tilmelding

    Mød

    Nikolaj Sloth Kramer, VIA University

    Nikolaj Sloth Kramer har gennem mere end 12 år beskæftiget sig med blandt andet konceptudvikling, retail design, branding og visuel kommunikation og har en særlig interesse for, hvordan nye teknologier kan udforskes og integreres i professionelle designprocesser.

    Han har blandt andet udviklet AI Rocket som model for en struktureret og reflekteret anvendelse af AI og arbejder med begrebet agency som et centralt perspektiv på, hvordan designeren kan bevare fagligt ejerskab og beslutningskraft i AI-assisterede kreative processer.

    Nikolaj Bondo Strunk, Bech-Bruun

    Nikolaj Strunk rådgiver om kommercielle kontrakter, immaterialret og it-ret. Han har særligt erfaring med de ophavsretlige og kontraktuelle spørgsmål, der opstår ved udvikling og anvendelse af digitale løsninger og AI.

    Nikolaj bistår blandt andet med vurdering af rettigheder til software, data og digitalt indhold samt håndtering af ophavsretlige spørgsmål i forbindelse med AI-genereret og AI-assisteret materiale. Han rådgiver desuden om EU AI Act, herunder de praktiske konsekvenser af mærkningsforpligtelserne.