Gå til hovedindhold

Talenter fra Filmby Aarhus’ Filmlab klar med ny serie på TV 2 Zulu

Fra i morgen den 5. november kan seerne på TV2 Zulu se første afsnit af HUTLIFUSK – en serie lavet af Dummy Entertainment.

Indhold

    Dummy Entertainment arbejder til dagligt i Filmby Aarhus og er en del af de talenter, der sidder sammen i Filmby Aarhus’ Filmlab. På bare et år har Dummy Entertainment startet et produktionsselskab og solgt deres første TV-serie, og det har for de unge talenter været en kæmpe rejseSiden selskabets opstart har de været en del af Filmby Aarhus, og det har hjulpet deres rejse på vej og skabt unikt netværk i branchen: 

    "Før vi fik eget kontor i Filmbyens nye bygning, var vi en del af Ideas Lab. Uden Ideas Lab havde vi nok ikke haft en TV-serie ude endnu. Vores sparring med Christian Nyhus fra Ideas Lab har været det, der gjorde, at vi, efter at have eksisteret i bare et år, har kunnet sælge vores første TV-serie. Han har skabt den kontakt, der skulle til for at sparke de rette døre ind. Det har betydet meget at sidde i Filmby Aarhus. Vi har opbygget et netværk hernede, som vi trækker på i alle mulige henseender. I en branche hvor netværk er alt, er det vildt praktisk, at de fleste filmfolk i Aarhus sidder ét sted," siger Emil Pahl fra Dummy Entertainment.

    I Filmlab på 4. sal i Filmby Aarhus’ nyeste bygning sidder blandt andet også produktionsselskaberne New Tales, Swulli Film, Eddie Visuals og sidst, men ikke mindst, producent Mehdi Avaz selskab Rocket Road Pictures. 

    Ambitionen med Filmlab er at skabe et miljø for up-coming talenter, start-ups og etablerede selskaber indenfor film og visuel formidling, der aktiverer netværk, kreative samarbejder og sikrer de mest optimale forhold for filmbranchen i Aarhus.

    For Dummy Entertainment, som skaber satire i alle tænkelige formater, er offentliggørelsen af deres aller første TV-serie et stort skridt: 

    “Det har været en kæmpe rejse at lave den her TV-serie. Det er første gang, vi laver en produktion i den størrelsesorden, og vi har både grint, grædt og lært en hel masse.  Projektets deadline har dikteret, at vi har skulle rykke meget hurtigt med produktionen, hvorfor det har været en vild proces. Men vi har holdt tungen lige i munden, og også fået støtte og gode råd fra en hel masse kloge mennesker omkring os, og ikke mindst TV 2. Vi oplever, at de fleste i Filmbyen er åbne og søde til at komme med råd og sparring på de forskellige processer, man er i, og det er en stor fordel, at der f.eks. er mødelokaler tilgængelige her, og at Aarhus Filmværksted er vores nabo” siger Mikkel Nordahl fra Dummy Entertainment. 

    De fire unge mænd, der står bag Dummy Entertainment, er alle uddannet fra Filmskolen MSP, som også ligger i Filmby Aarhus, og til at hjælpe med produktionen af HUTLIFUSK har andre uddannede fra MSP bidraget. Skolen og erhvervsparkens sammenspil giver på den måde rigtig mange muligheder for samarbejder og udvikling af nye filmtalenter.  

    HUTLIFUSK er en satirisk TV-serie, der sætter spørgsmålstegn ved, om EM-sejren i 1992 var et stort svindelnummer – første og andet af serien afsnit vises på TV2 Zulu torsdag den 5. november kl. 20.30, og på TV 2 PLAY.

    Sidst opdateret: 4. november 2020