EPIC-WE Final Conference
Projektet EPIC-WE afsluttes med en konference den 3.-4. februar 2026, som afholdes hos Aarhus Universitet, ARoS og Filmby Aarhus. Læs mere her om konferencens forskellige aktiviteter.
Filmby Aarhus er partner i EU-projektet EPIC-WE, hvor unge fra hele Europa har deltaget i Cultural Game Jams og udviklet spil med kunst og kultur som udgangspunkt. Nu afsluttes projektet med en konference den 3.-4. februar 2026, som bliver afholdt hos Aarhus Universitet, ARoS og i Filmby Aarhus.
Konferencen er åben for alle interesserede og giver indblik i projektets vigtigste resultater og fremtidige muligheder i krydsfeltet mellem spil, kultur, kunst og læring.
I Filmby Aarhus glæder vi os til at danne rammerne for to events under konferencen:
- EXPO - Games for Culture: Den 4. februar forvandler vi Studie 1 til en udstilling fyldt med prototyper på digitale spil og brætspil, som er skabt under EPIC-WE. Kom forbi og prøv spillene fra kl. 16.00-18.00.
- Capacity Building Workshop - Mini Cultural Game Jam: Samme dag kl. 13.15-16.00 inviterer vi til en hands-on workshop i Studie 1, hvor alle deltagere i hold jammer og laver mini-spilprototyper med udgangspunkt i kunstværker.
Vi ser frem til to inspirerende dage og håber at se jer til konferencen.
Oversigt
- 03. feb. 2026 - 04. feb. 2026
- 10:00 -18:00
- Aarhus Universitet, ARoS og Filmby Aarhus