Gå til hovedindhold

Aarhus Film Days 2025

Forpremierer, talks, filmvisninger, festivalstemning - Aarhus Film Days er tilbage den 2.-5. oktober 2025.

Glæd jer til fire dage med film, samtaler og stærke fortællinger i Øst for Paradis, når byens filmfestival, Aarhus Film Days, løber af stablen den 2.-5. oktober 2025.

Aarhus Film Days er for alle, der elsker film. Den står på forpremierer, talks og udvalgte visninger, der inviterer til refleksion og debat. Vi glæder os, og vi håber, I vil være med.

I år kan du bl.a. glæde dig til stærke nordiske film ved visningerne af de nominerede film til Nordisk Råds Filmpris 2025, du kan være blandt de første til at se årets Guldpalmevinder fra Cannes Filmfestival, når vi viser den iranske 'It Was Just an Accident', vi kan også præsentere Anders Thomas Jensens nye spillefilm 'Den sidste viking' med Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas i hovedrollerne, og så er der snigpremiere på Paprika Steens kommende film 'Det nye år'.

Se det fulde program og book billet.

Festivalen er skabt i samarbejde mellem Øst for Paradis og mediefestivalen THIS.

Sidst opdateret: 26. september 2025