Vision Denmark
Vision Denmark er sat i verden for at skabe flere konstruktive kredsløb mellem industriens forskellige parter. Vision Denmark samler økosystemet på tværs af Danmark for at skabe innovation og vækst i den digitale visuelle industri.
Vision Denmarks vision er, at accelerere industrien for visuel fortælling og underholdning ved at bringe producenter og leverandører af kreativ teknologi sammen.
Filmby Aarhus har været med-initiativtager til opstarten af Vision Denmark, og i dag er Filmby Aarhus en af ni partnere i erhvervsklyngen. Sidste år blev Vision Denmark officielt anerkendt som en erhvervsklynge inden for film/TV, spil, XR og animation - og det understreger vigtigheden af Filmby Aarhus' arbejde for kultur- og erhvervslivet.