
Vision Denmark
Vision Denmark er en landsdækkende klyngeorganisation, som skal samle den digitale visuelle industri på tværs af brancher – spil, film, tv, animation og XR.

Vision Denmark er sat i verden for at skabe flere konstruktive kredsløb mellem industriens forskellige parter. Vision Denmark samler økosystemet på tværs af Danmark for at skabe innovation og vækst i den digitale visuelle industri.
Vision Denmarks vision er at accelerere industrien for visuel fortælling og underholdning ved at bringe producenter og leverandører af kreativ teknologi sammen.

Filmby Aarhus er partner i Vision Denmark
Filmby Aarhus har været med-initiativtager til opstarten af Vision Denmark, og i dag er Filmby Aarhus en af ni partnere i erhvervsklyngen. Vision Denmark er officielt anerkendt som en erhvervsklynge inden for film, tv, spil, animation og XR, – og det understreger vigtigheden af Filmby Aarhus' arbejde for kultur- og erhvervslivet.