Nationalt partnerskab skal skabe mere innovation i film og tv
Producentforeningen og Filmby Aarhus lancerer nu Re:Frame - en ny national innovationsindsats for film- og tv-branchen. Med et budget på 2 mio. kr. skal projektet styrke rammerne for innovation i branchen med udvikling af nyt indhold, nye produktionsmetoder, nye forretningsmodeller og nye veje til publikum.
Re:Frame er udviklet i partnerskab med DFI, DR, TV 2, Creative Viborg, FilmFyn og Den Vestdanske Filmpulje og samler for første gang centrale aktører på tværs af værdikæden i fælles indsats for innovation.
Indsatsen skal styrke rammerne for innovation ved at skabe plads til at eksperimentere, bedre adgang til viden, samarbejde om ny teknologi og stærkere samarbejde på tværs af branchen.
Fra idé til handling: Labs, workshops og samarbejde
Re:Frame omsætter ambitionerne til konkrete aktiviteter, der gør innovation praktisk, anvendelig og tilgængelig for hele branchen. Indsatsen vil blandt andet bestå af:
- Innovationsforløb, hvor producenter, kreative og nye aktører kan eksperimentere, udvikle og afprøve konkrete projekter i samarbejde med fx broadcastere og fonde.
- Workshops og masterclasses, der giver hands-on-erfaring med fx nye formater, produktionsmetoder, publikumsstrategier og forretningsmodeller.
- AI- og teknologiforløb, hvor deltagerne arbejder med nye værktøjer i udvikling, produktion og postproduktion.
- Matchmaking og netværk, der kobler mindre og større aktører og skaber samarbejder på tværs af branchen.
- Branchemøder og videndeling, hvor erfaringer, cases og konkrete løsninger deles.
Vær den første til at høre om aktiviteter og calls
De første aktiviteter lanceres i løbet af 2026. Tilmeld dig Re:Frames mailingliste, så du er sikker på at modtage relevant viden og invitationer til aktiviteter og calls.
Kontakt Re:Frame
Har du spørgsmål til projektet eller gode idéer, er du meget velkommen til at kontakte projektlederne.
- Kirsten Langgaard-Jørgensen fra Filmby Aarhus på kirlal@aarhus.dk
- Camilla Vinther Jeppesen fra Producentforeningen på cvj@pro-f.dk