
Den Vestdanske Filmpulje er en regional filmfond, der giver støtte til kunstnerisk interessante produktioner, som understøtter udviklingen af produktionsmiljøer i det vestdanske område.
Filmpuljen støtter også talentfilm, festivalaktiviteter og andre initiativer, der fremmer udviklingen af filmkulturen og produktionsmiljøerne lokalt i Filmpuljens område. Filmpuljens sekretariat ligger i Filmby Aarhus som en del af det regionale film- og mediecenter i Jylland.

12 jyske medlemskommuner
Den Vestdanske Filmpulje er en forening med tolv medlemskommuner. Bestyrelsen er sammensat af repræsentanter for de kommuner, som er medlemmer af foreningen. Medlemskommunerne er: Frederikshavn Kommune, Fredericia Kommune, Hjørring Kommune, Holstebro Kommune, Kolding Kommune, Odder Kommune, Randers Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Syddjurs Kommune, Viborg Kommune, Tønder Kommune og Aarhus Kommune.

Find jyske filmarbejdere
Filmfolk er en database oprettet af Den Vestdanske Filmpulje, der har til formål at synliggøre jyske filmressourcer som freelance filmarbejdere, skuespillere og filmspecifikke virksomheder over for film- og tv-producenter, der søger støtte fra Den Vestdanske Filmpulje og skal budgettere med udgifter i Filmpuljens område.
Opret en profil på databasen og gør dig synlig for nye, spændende jobmuligheder i branchen.