Nyhedsblog

VR-virksomhed fra Filmby Aarhus’ Ideas Lab står klar med innovativt virtual reality-projekt

By 02/03/2021 No Comments

2/3 2021

VR-virksomhed fra Filmby Aarhus’ Ideas Lab står klar med innovativt virtual reality-projekt 

Den aarhusianske softwarevirksomhed AATE VR, der holder til i Filmby Aarhusudvikler virtual reality-løsninger til sundhedssektoren. Dhar netop indgået et vigtigt lokalt samarbejde med virksomheden First-8, der er ledende på det danske marked i at afholde førstehjælpskurser.

AATE VR, der til dagligt er en del af Filmby Aarhus’ kreative inkubationsmiljø i Ideas Lab, har sammen med First-8 skabt et innovativt værktøj i form af VR-applikationen CPR Simulator med henblik på at gøre førstehjælpstræning mere tilgængelig i Danmark og resten af verden. 

AATE VR har været en del af Ideas Lab i Filmby Aarhus i mere end tre år, og de er nu nået så langt med deres virksomhed, at de er i udslusnings-fasen af inkubationsprogrammet. Christian Nyhus Andreasen, Head of Incubator ved Ideas Lab i Filmby Aarhus, er stolt over, hvad AATE VR har udrettet og udtaler: 

“Vi har været meget inspirerede af at følge AATE VRs rejse fra begyndelsen. De har i sandhed pioneret brugen af VR i sundhedssektoren, og vi er kanon stolte over, at de har været en del af Ideas Lab her i Filmby Aarhus så længe! 

For Ege Jespersen, CEO for AATE VR, har Ideas Lab spillet en stor rolle for virksomhedens udvikling: 

“Vi blev en del af Filmbyens Ideas Lab i sommeren 2017, hvor vi har haft plads indtil oktober 2020. Vi er nu rykket i eget kontor, men i forlængelse af Ideas Lab-lokalerne, hvilket gør det let for os at fortsætte samarbejdet med virksomhederne i inkubationsmiljøet og Filmby-miljøet generelt.

Vi tillægger Ideas Lab en stor betydning, i forhold til udviklingen af og væksten i vores virksomhed. Stedet har skabt nogle gode rammer for en ung kreativ virksomhed, der har ønsket at udvikle og implementere VR-løsninger indenfor sundhedsområdet. Vi er en virksomhed, der arbejder meget med markedsmodning, hvilket kræver en god mængde energi og tålmodighed, og det har vi kunne finde i lokalerne ved Filmbyen.” 

Simpelt, intuitivt og tilpasningsvenligt læringsværktøj 

CPR Simulator er en læringsaktivitet i virtual reality til systematisk og korrekt udførelse af hjertelungeredning og anvendelse af hjertestarter. Med CPR Simulator bliver hjertelungeredning let tilgængeligt for alle med adgang til en Oculus Quest, som er det mest udbredte VR-headset på markedet. Ege Jespersen understreger betydningen af udgivelsen af VR-applikationen: 

CPR Simulator er nu tilgængelig på VR-butikken SideQuestVR, hvilket betyder at de omkring 2.000.000 der ejer en Oculus Quest, nu kan få let adgang til certificeret træning i hjertelungeredning og anvendelse af en hjertestarter. Udgivelsen af CPR Simulator markerer også begyndelsen på et uhyre spændende samarbejde med de dygtige folk hos First-8 omkring at skabe indlevende førstehjælpstræning med stor tilgængelighed og relevans både for virksomheder og privatpersoner.” 

CPR Simulator tager mellem 5-15 minutter at bruge, og tilbyder fleksible læringsscenarier og konkret vejledning til hjertelungeredning undervejs fra applikationens instruktørDe århusianske udviklere anbefaler en relativt høj frekvens af gentagelser, fordi udførelsen af hjertelungeredning ofte kræves at blive forfinet og i mange tilfælde vedligeholdt op til flere gang årligt. 

CPR Simulator kan fra d. 26/2-2021 købes online via platformen SideQuestVR her.

Læs mere om AATE VR og deres spændende VR-projekter.