Nyhedsblog

Ung producent fra Filmby Aarhus er udtaget til eftertragtet serie-kursus

By 24/03/2021 No Comments

23/03 2021

Still fra kortfilmen LYDEN AF UVENTET DØD, som er produceret af Mette Mikkelsen. Foto: André Hansen.

Ung producent fra Filmby Aarhus er udtaget til eftertragtet serie-kursus 

Siden september 2020 har filmselskabet New Tales, der udmærker sig gennem internationale co-produktioner og prisvindende feature- og kortfilm, haft adresse i Filmby Aarhus. På det seneste er serieformatet begyndt at fylde mere og mere for den spirende virksomhed, og for nyligt blev CEO og producer Mette Mikkelsen udtaget til deeftertragtede SERIES WOMENworkshop, der bliver afholdt fra april til september 2021.

I år afholdes SERIES WOMEN, der er et attraktivt kursus for kvindelige producenter på tværs af Europa, for første gang nogensinde. På listen over de 20 udvalgte deltagere fra 13 forskellige lande, finder man Mette Mikkelsen fra New Tales – en virksomhed hun har med Jonathan LangelundUdover at få adgang til et stort europæisk netværk af mulige samarbejdspartnere bliver deltagerne også tilbudt vejledning fra mentorer og eksperter, der arbejder i toppen af industrien, og som kan hjælpe med en lang række karriere-boosts.  

Om at blive udtaget til en af de eksklusive pladser udtaler Mette Mikkelsen: 
“Jeg ser SERIES WOMEN som en kæmpe mulighed for at udvikle mig selv og min virksomhed og få et godt netværk. Jeg glæder mig til at få mere viden om serier, om at producere serier og om mulige samarbejdspartnere,” og fortsætter:  

Jeg ser selv serier hele tiden, og jeg synes, det er det format, der er på vej frem – hvis ikke det allerede er det, der er mest fremme. Det er en sjov proces både som seere og producent, fordi man lærer karaktererne og miljøet bedre at kende i dybden i en serie.”

Still fra Mette Mikkelsens seneste dokumentar OPRØR FOR DIG. Foto: Claus Hagedorn.

Filmby Aarhus gør produktionen nemmere 

New Tales har haft adresse i Filmby Aarhus siden september 2020, og for Mette Mikkelsen betyder miljøet rigtig meget for hendes hverdag:  

“Jeg synes, det er godt, at vi har så mange andre virksomheder, der laver det samme som os tæt på – og at der for eksempel også er ret kort vej hen til Den Vestdanske Filmpulje. Vi møder hinanden i hverdagene på tværs af virksomheder og taler sammen, og jeg glæder mig til, at der igen kommer liv i kantinen. 

Det er ikke kun socialt, at det er gavnligt at bo side om side med andre filmfolk. Livet i Filmby Aarhus har også gjort en stor del af Mettes arbejdsproces meget nemmere.  

Det er nemmere at gå fra pre-produktion til slut, når vi har adresse her, fordi alle de virksomheder, man skal bruge i sådan en proces, er lige rundt om os. Lige nu bruger vi for eksempel Beo Post som postproduktionshus til vores kommende spillefilm ESTHERS ORKESTER, og de er lige overfor os. Vi har også brugt klippefaciliteterne på Aarhus Filmværksted, som er lige nedenunder. Blandt andet til min seneste dokumentar OPRØR FOR DIG. Som producent kan du ikke sidde i et klipperum konstant, men hvis klipperummet er lige nedenunder, kan du nemt bare gå forbi. Det giver min arbejdsproces rigtig meget godt, at vi sidder hernede.”

Mette Mikkelsen, CEO og producer ved New Tales.