POV workshop for lærere. Her er det Charlotte Bruun Aagaard, Lystrup Skole der var med til at introducerer POV for lærere fra Ringkøbing-Skjen Kommune

Det siger lærerne

Der er cirka 4000 lærere i Region Midt, der har lært at producere film og undervise deres elever i at producere film efter POV-metoden.

Filmby Aarhus har i samarbejde med en række partnere skabt grundlagt for udvikling af metoden.

Mere om POV og film i folkeskolen: Point of View – udviklingsprojekt i Filmby Aarhus

Jeg synes eleverne arbejder mere legende og eksperimenterende med film end med tekst. De har mere fokus på hvad, andre kan se. Hvis man skriver noget, er der mere fokus på, at det skal være korrekt skrevet. Når de arbejder med film har de mere fokus på, hvad de gerne vil vise. På den måde bliver det mere reflekteret, hvad de gerne vil fortælle. Det bliver tydeligere for dem, hvad de viser andre, når det foregår på film.

Kenneth KristensenTranbjerg Skole 10 g.

Forberedelsen til anden workshop var fokuseret på historiefortælling, at vi skulle arbejde grundigt med det. Vi er fuldt ud klar over, at de er vant til at optage film, til at bruge snapchat, fotos og sociale medier, når de vil fortælle hinanden noget. Vi var fokuserede på at sætte det mere i system og fokusere på, hvordan en historie bliver
godt fortalt.(...) Vi fokuserede især på, hvordan vi kunne få vist følelser på filmen, og på hvordan eleverne kunne få en scene til at fungere i forhold kommunikere følelser og liv. Et er at skrive: "Hun tænkte at". Men hvordan kan vi se det? Hvordan kommer vi tæt på følelsesmæssigt?"

Kenneth KristensenTranbjerg Skole 10 g

Jeg ville gerne have yderligere to lærerworkshops, som den vi var på i Filmbyen. Lad mig få lov til at gøre det selv, til at have hænderne i det. Lad være med at give mig en bog om det, men lad mig selv gøre det selv og giv mig feedback på mit arbejde.

Torben Skaaning Nielsenlærer, Lystrup Skole

Et råd til jer er, at I udelukkende skal bruge filmeksempler lavet af børn og unge. Det ville være klart bedst, hvis I slet ikke bruger eksempler lavet af voksne

Torben Skaaning Nielsen lærer, Lystrup Skole

Problemet for os er, om vi kan klare den praktiske produktion. Kan vi selv få en film til at fungere, så vi ikke bare underviser ud fra hvad vi ser, men ud fra hvad vi kan?"

Kenneth Kristensenlærer, Tranbjerg Skole 10 g.

Det var godt at komme igennem det samme forløb som eleverne på lærerkurset, men det kunne være godt at have mulighed for at arbejde mere med at forbedre sin film og til at øve sig i at lave film. Jeg tror rigtig mange dansklærere har en rigtig god faglig forståelse for, hvad film er, og vi bruger meget tid på f.eks. at analysere film

Kenneth Kristensenlærer, Tranbjerg Skole 10 g.

Eleverne synes det er fedt, at de kan bruge noget af det, de ved i forvejen, og at de får lov til at lave film med det det samme, uden at de skal have en lang forkromet forklaring af, hvad de præcist skal gøre, før de kan komme i gang. De får lov til at kaste sig ud i det, og så bliver de klogere under vejs

Charlotte Bruun AagaardLærer, Lystrup Skole

Begreberne fra POV hænger rigtig godt sammen med dem, vi bruger i dansk. Og når eleverne lærer om begreberne, mens de er i gang med at producere, og ser at begreberne hænger sammen med det, de selv laver, så passer det rigtig godt til, hvad vi gør i danskundervisningen. For eksempel fik vi jeres materialer om brug af perspektiver og beskæringer, og det hænger godt sammen med de begreber, vi bruger i dansk, når vi analyserer billeder eller når vi kigger på malerier.

Charlotte Bruun Aagaardlærer, Lystrup Skole

I dansk arbejder vi med karakterudvikling fra minus til plus eller omvendt, med billedbeskæring, klip og ander begreber fra POV. Det er en stor hjælp, at man arbejder med det i stedet for kun at læse om det. Det er fremragende, at eleverne arbejder praktisk med film, før
de får en masse teori. Og at der er et dogme, som handler om at der er plads til at kvaje sig.(...) Jeg synes det fungerer godt at arbejde praktisk først for derefter at tilføje teori.

Adrian Lundlærer, Lystrup Skole 9.y.

Ud over, at jeg ikke har mange års erfaring med film, føler jeg mig godt klædt på til at undervise i film. POV dogmerne kan man jo bruge som en afkrydsningsliste for, hvad eleverne skal kunne. Så kan man efterfølgende diskutere kvaliteten af filmene, men dogmerne er en god facitliste, som kan f.eks. kan bruges ved prøver.

Jane Poulsenlærer 9. klasse, Tranbjerg Skole