NyhedsblogUddannelser i Filmbyen

Niila Games vinder 2. pladsen i “Best of Show” ved Hamburg Games Conference

By 25/03/2021 No Comments

25/03 2021

Niila Games vinder 2. pladsen i “Best of Show” ved Hamburg Games Conference 

Filmby Aarhus er en del af det europæiske Creative Ports projekt, som bl.a. giver mulighed for at hjælpe danske spilvirksomheder med at komme i kontakt med internationale initiativer. Det er netop igennem det samarbejde, at danske Niila Games og spiludvikleren Ida Hartmann søgte om at deltage i Hamburg Games Conference. På konferencen vandt deres nye spil Stilstand 2. pladsen i “Best of Show”.

Hamburg Games Conference, der i år blev afholdt online, har det formål at skabe internationale netværksmuligheder for distributører og skabere i spilbranchen. Gennem Filmby Aarhus’ samarbejde med Creative Ports søgte Niila Games og Ida Hartmann om tilmelding til konferencen, der bød på talks, sparring med andre spil-virksomheder, udvikling af internationale vækstmuligheder og en prisuddeling for de bedste spil, hvor Niila Games vandt 2. pladsen med spillet ‘Stilstand’. 

‘Stilstand’ er en interaktiv tegneserie om en ung kvindes komplicerede følelsesliv med scenen sat i en varm sommer i København. ‘Stilstand’ er skabt i et forsøg på at udfordre den klassiske fortælleform og indkapsle og bearbejde unge menneskers udfordringer med forventningspres ved at engagere og nytænke spilformatet. 

Stærkt netværk og et kvalitetsstempel fra internationale aktører 

Producer i Niila Games, Helena Sokol, mener, at et professionelt netværk er vigtigt for en nyopstartet virksomhed. Det var også den tanke, der gjorde, at Niila Games søgte om at komme med på konferencen til at starte med.

”Jeg tænkte, at det kunne være super spændende både at gøre lidt opmærksom på vores spil, men også at åbne nye kanaler, som man senere kan bruge, hvis man har brug for at snakke med andre om de udfordringer, man møder, når man laver spilVi er relativt nye i branchen, og Stilstand er vores første kulturelle spil som team, og jeg synes helt bestemt at et netværk, som man kan række ud til, er det første, man bør etablere,” forklarer Helena Sokol

Udover at få kontakter til nye samarbejdspartnere vandt Niila Games og Ida Hartmann 2. pladsen for deres spil ‘Stilstand’ i kategorien “Best of Show – og det betyder meget, når det kommer fra internationale aktører. Ida Hartmann, der har været den kreative force bag spillet, glæder sig over feedbacken fra branchen. Hun fortæller:

”Det er altid spændende at følge med i andres oplevelse af ens lille hjertebarn. Interviewet efter vi havde vist filmen tydede på, at de forstod, de strabadser der hører med til en spilproduktion, og at det, jeg bidrog med, kunne være til hjælp for andre developers. Det gav mig en følelse af fællesskab og sammenhold i indiespil-industrien.” 

 Ida ser også prisen som et kvalitetsstempel fra branchen.

”Der var jo mange fantastiske spil om buddet, så det er en kæmpe ære at blive bemærket på den måde. Hver gang et spil bliver nomineret eller vinder noget, giver det en unik mulighed for promovering af spillet,” afslutter hun.  

Se traileren til spillet ‘Stilstand’ her. 

Stills fra spillet ‘Stilstand’