Creative PortsNyhedsblog

Ni kreative virksomheder vil gøre Østersøregionen til et bedre sted

6/11 2019

Ni kreative virksomheder vil gøre Østersøregionen til et bedre sted

Mandag den 28. oktober var ni kreative virksomheder fra Danmark og Letland samlet på Dokk1 i Aarhus til pitching konkurrencen ’Pitching for a Better Baltic Sea’. Her præsenterede de juryen for forskellige idéer til, hvordan man inden for mode-, design- eller spilbranchen kan sikre bæredygtigt forbrug og bekæmpe klimaforandringer i Østersøregionen.

Både mode-, design- og spilbranchen var repræsenteret, da pitching konkurrencen ’Pitching for a Better Baltic Sea’ løb af stablen den 28. oktober på Dokk1 i Aarhus. Ni kreative virksomheder fra Danmark og Letland præsenterede her deres bud på innovative og holdbare forretningsidéer med udgangspunkt i FN’s verdensmål 12 (Ansvarligt forbrug og produktion) og 13 (Klimaindsats).

Vinderen af konkurrencen blev Linda Riekstiņa-Šnore fra Ette tete, en lettisk familievirksomhed der specialiserer sig i multifunktionelle børnemøbler. Som præmie vandt Linda billetter til Sónar+ festivalen i Barcelona. Juryen bestod af udvalgte entreprenører såvel som eksperter fra det danske og lettiske iværksætter- og inkubationsmiljø.

Vinderen af pitchkonkurrencen Linda Riekstiņa-Šnore, Ette Tete (LV), med juryen i baggrunden. Foto: Gorm Branderup

Trods en overvægt af mode- og designvirksomheder, var også den digitale visuelle industri repræsenteret i form af VR-læringsspillet ’Battery Faerie’, som blev pitchet af spiludvikleren Pelle Sølvkjær på vegne af Ugly Duckling Games. I spillet lærer folkeskoleelever mere om forbrug af elektronik ved at visualisere forbruget som batterier. Pelle sidder til dagligt i Filmby Aarhus’ inkubationsmiljø IdeasLab.

Pelle Sølvkjær, Ugly Duckling Games: Battery Faerie (DK) Foto: Gorm Branderup

Arrangementet havde fint besøg af Aarhus Kommunes borgmester, Jacob Bundsgaard, som slog vejen forbi for at snakke om de kreative industriers potentiale og vigtigheden af bæredygtig forretning. Ligeledes var Kasper Petersen, grundlægger af LABFRESH og kendt fra ’Løvens Hule’, inviteret til at holde en åbnende inspirationstale.

Jacob Bundsgaard slog vejen forbi til arrangementet. Foto: Gorm Branderup

Som afslutning på dagen gav det lettiske indie rock band Carnival Youth en akustisk koncert for de fremmødte.

’Pitching for a Better Baltic Sea’ blev holdt i samarbejde med Det Danske Kulturinstitut, Den Lettiske Ambassade og Lifestyle & Design Cluster som en del af EU Interreg BSR projektet Creative Ports.

Creative Ports samler de kulturelle og kreative industrier i Østersøregionen med henblik på at lære af hinanden og udnytte potentialet ved CCI internationalisering.

Deltagerlisten

Nedenfor kan ses en liste over deltagerne.

Pelle Sølvkjær, Ugly Duckling Games: Battery Faerie (DK)

Baiba Ladiga-Kobayashi, Baiba Ladiga og Kobayashi (LV)

Stine Sandermann, SANDERMANN (DK)

Madara Lebedoka, Be-With (LV)

Aiva Bauze, Forgaminnt (LV)

Lasse Cha Pedersen, C H A P E S T U D I O (DK)

Linda Riekstiņa-Šnore, Ette Tete (LV)

Emīls Penēzis, TuTuu Toys (LV)

Roberts Herberts, Platte (LV)

Juryen

Bent Christensen, direktør, BC Business Development

Christian Nyhus Andreasen, Head of Incubator, Ideas Lab

Laura Očagova, Business Incubator Department Director, Investment and Development Agency of Latvia

Karoline Haulund, vicedirektør, Creative Business Cup

Jens Bach Mortensen, CEO, Kvist Industries

 

Se en video fra arrangementet her: