Nyhedsblog

Den Vestdanske Filmpulje søger ny filmkonsulent

30/04 2020

Den Vestdanske Filmpulje søger ny filmkonsulent

Den Vestdanske Filmpulje søger en filmkonsulent på fuld tid, der kan være fast kontaktflade til regionens filmbranche og vurdere den kreative kvalitet af de mange spillefilm, tv-serier og dokumentarer, der søger om den årlige pulje på 34 millioner. Ansøgningsfristen er den 19. maj 2020.

Vil du være med til at styrke regional filmproduktion i Vestdanmark?

Den Vestdanske Filmpulje søger for første gang en filmkonsulent på fuld tid, der kan sikre en nær kontakt med det regionale filmmiljø og en kontinuerlig udvikling af projekter og talent.

Vestdansk filmproduktion er i en rivende udvikling i disse år, og Filmpuljen oplever en stigning i antal ansøgninger med 100 % som følge af, at filmpuljens budget er steget fra i 2019 at være 10 millioner til i 2020 at være 34 millioner.

Vi tilbyder et særdeles spændende og udfordrende job hos Den Vestdanske Filmpulje. Vi ser meget frem til modtagelsen af din ansøgning!

Læs mere om jobbet i job- og personprofilen: ‘Filmkonsulent, Den Vestdanske Filmpulje’

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Steen Risom på telefon 51 57 50 11 eller CEO, Ronnie Fridthjof på telefon 31 41 21 21.

Ansøgningsfristen for stillingen udløber den 19. maj 2020.