Create ConvergeNyhedsblog

VR Connect – 3 locations, 1 conference

16/5 2018

VR Connect, Filmby Aarhus

VR Connect – 3 locations, 1 conference

VR Connect er Filmby Aarhus’ bud på en ny type konference. Denne gang, fortæller vi ikke blot om VR, men nu bruger vi også VR som redskab i selve fortællingen. Gennem VR og videostreaming er man som deltager til stede til samme konference, hvad enten man rent fysisk befinder sig i Aarhus, Hamborg og Malmø.

MÅLGRUPPE: Sektorer udenfor underholdning. Vi introducerer måder hvorpå VR kan bruges i din virksomhed.

For English version click here

Se det fulde program her

Vi har tre speakers – én i hver by/på hvert venue, som på skift holder en talk om VR under følgende tre emner 1) The power of VR, 2) Status quo and the future of VR og 3) VR as your tool. Første speaker befinder sig fysisk i Aarhus, mens deltagerne i Hamborg og Malmø ser med live gennem videostreaming.

Flere gange undervejs i hver talk viser speakeren eksempler i VR. Deltagerne i alle tre byer sidder nemlig med hver deres VR headset, og når speakeren beder deltagerne tage deres VR headset på, gør alle det samtidigt i alle tre byer, og en VR oplevelse startes synkront for alle deltagere. Efter VR oplevelses-eksemplet beder speakeren deltagerne tage headsettet af igen, og talken fortsætter på scenen/på skærmen.

Ud over selve konferencen byder vi også på en eksklusiv mulighed for at prøve den prisvindende VR-klima-oplevelse Greenland Melting, som trak lange køer af interesserede til på den verdenskendte konference SXSW (South by South-West) tidligere i år. Det er nemlig folkene bag Greenland Melting, Emblematic Group (US), som kommer til Aarhus og fortæller om The Power of VR – fysisk for Aarhus-deltagerne, og samtidigt på skærmen for Hamborg- og Malmø-deltagerne.

Konferencen bliver afholdt over to gange tirsdag d. 12. juni. Grundet formatet er der kun 30 pladser tilgængelige i hver by, af gangen. Det vil sige at kun 180 særligt inviterede, fordelt over de tre byer, får muligheden for at deltage i denne eksklusive konference.

Konferencen er en del af EU-projektet Create Converge, der samler partnere fra landene omkring Nordsøen, og er arrangeret i samarbejde med Filmförderung Hamburg Schleswig-Holstein, Media Evolution, VIA Film & Transmedia og Filmby Aarhus.

SPEAKERNE

Cedric Gamelin, VR connect, Emblematic, Filmby Aarhus

CEDRIC GAMELIN

Som Senior Producer hos Emblematic Group står Cedric for at bygge banebrydende oplevelser og udvikle nye veje for digital storytelling. Hans prisbelønnede arbejde som producer er blevet fremvist til adskillige events og festivaler, herunder Filmfestivalen i Venedig, SXSW, Sundance, Art Basel, Det Hvide Hus og USAs Kongres.

Om Emblematic Group
Emblematic Group er en af verdens førende producenter indenfor VR, AR og mixed reality. Deres team af prisbelønnede filmskabere, journalister, designere og erfarne spiludviklere er førende inden for branchen, hvor de er stærke i at skabe medrivende miljøer, der gør brugeren central i fortællingen. Brugeren vil derfor opleve at kunne bevæge sig igennem, interagere og spille med i historien på meget medrivende vis.

Emblematic Group blev grundlagt i 2007 af Nonny de la Peña, som også er kendt som ”Godmother of VR”, og udgav den første banebrydende VR-dokumentar ’Hunger in Los Angeles’, som havde premiere på Sundance Film Festival i 2012.Ved hjælp af avancerede teknikker som ’photo- og videogrammetry’ omfatter Emblematics VR-oplevelser alt fra genskabelse af faktiske begivenheder til fantasymiljøer og kraftfulde datavisualiseringer. Gennem deres partnerskaber med globale medievirksomheder og brands, skubber de virtuel storytelling frem og skaber medrivende oplevelser, der oplyser, styrker og uddanner publikum.