Den Vestdanske FilmpuljeNyhedsblog

UNDTAGELSEN – Ny stor dansk film kommer til Aarhus

By 09/05/2018 No Comments

9/5 2018

Sidse Babett Knudsen, Amanda Collin, Jesper W. Nielsen, Danica Curcic og Lene Maria Christensen, foto af Steen Evald. Støttet af Den Vestdanske Filmpulje

UNDTAGELSEN – Ny stor dansk film kommer til Aarhus

Den Vestdanske Filmpulje trækker igen en stor dansk filmproduktion til Jylland. Denne gang er det bestselleren “Undtagelsen”, der bliver filmatiseret. Romanen tog læserne med storm i 2004, mange har siden ønsket at filmatisere bogen – og nu sker det!

Endelig! 14 år efter udgivelsen af én af de største danske bogsensationer i det 21. århundrede kan det afsløres, at Christian Jungersens folkelige gennembrudsroman “Undtagelsen” får sin egen filmatisering og bliver til en ny dansk thriller i det helt store format. Stjerneskuespiller indtager studierne, og der er lagt op til en fortælling af høj international standart.

Sidse Babett Knudsen, Amanda Collin, Jesper W. Nielsen, Danica Curcic og Lene Maria Christensen, foto af Steen Evald. Støttet af Den Vestdanske Filmpulje

Sidse Babett Knudsen, Amanda Collin, Jesper W. Nielsen, Danica Curcic og Lene Maria Christensen, foto af Steen Evald. Støttet af Den Vestdanske Filmpulje

Halvdelen af optagelserne sker i og omkring Aarhus, og det er med lokale filmfolk helt i front som fx den aarhusianske filmfotograf Erik Zappon.

Den Vestdanske Filmpulje har støttet filmen, og chef for Den Vestdanske Filmpulje, Carsten Holst, har været tæt involveret i udvikling af filmens rammer.

“Vores fornemste opgave er at sikre fortællinger fra hele Danmark, og “Undtagelsen” er en oplagt mulighed. Bogen er en bestsellerroman, som læserne elskede både i Danmark og i udlandet. Nu bliver historien fortalt med Aarhus som centrum og med lokale virksomheder helt i front som fx Erik Zappon. Det er vi meget tilfredse med,” siger Carsten Holst.

Bag Den Vestdanske Filmpulje står en række jyske kommuner, der arbejder for at sikre film- og tv-serier også produceres uden for hovedstaden. Serier som “Dicte” og ’“Gud taler ud” er andre eksempler på fortællinger, som Den Vestdanske Filmpulje står bag.

Det er Fridthjof Film, der producerer “Undtagelsen”, mens succesinstruktøren bag det Robert-belønnede drama “Der kommer en dag” og senest TV2’s spændingsserie “Greyzone”, Jesper W. Nielsen, skal instruere.

Instruktør Jesper W. Nielsen. Foto: Steen Ewald

Instruktør Jesper W. Nielsen. Foto: Steen Ewald

“Jeg kan ikke få armene ned over at skulle arbejde sammen med fire så stærke og talentfulde skuespillerinder i en historie om menneskets mørkeste afkroge. Sammen skal vi dykke ned i et fascinerede kvindeunivers, med ekstremt spændende og komplekse karakterer, der ikke bare lyver overfor hinanden men også overfor sig selv. En uheldig sammenblanding, der giver ondskaben frit spil,” siger Jesper W. Nielsen.

Fakta om Undtagelsen:

Forfatter: Christian Jungersen
Da “Undtagelsen” udkom på Gyldendal i 2004 blev den en øjeblikkelig megasucces med overstrømmende anmeldelser og udsolgte oplag.
Bogen har solgt svimlende 200.000 eksemplarer og er udgivet internationalt i 20 lande over hele verden, bl.a. USA hvor den fik en fornem anmeldelse i The New York Times.
Modtog De Gyldne Laurbær samme år, og modtog straks flere tilbud om filmatisering.
“Undtagelsen” går i optagelse d. 27. august og får forventet biografpremiere i efteråret 2019.

Rollelisten:

  • Anne-Lise: Sidse Babett Knudsen
  • Iben: Danica Curcic
  • Camilla: Lene Maria Christensen
  • Malene: Amanda Collin
  • De mandlige hovedroller er endnu ikke valgte.

Aarhus Stiftstidende:
Litterær bestseller bliver filmatiseret i Aarhus

Politiken: 
Stærkt hold: Tidens fire mest uomgængelige skuespillerinder bærer ny dansk film