THE BIG PICTURE

FRA FILMBY I AARHUS TIL
SAMFUNDSUDVIKLING I DANMARK

HVORFOR SÆTTER FILMBY AARHUS FOKUS PÅ SAMFUNDSUDVIKLING?


Carsten Holst, chef for Filmby Aarhus og Den Vestdanske Filmpulje:

Fordi vi er midt i en forandring. Verdenssamfundet bliver dagligt mere komplekst, og netop den digitale revolution – som jeg spår, vi kun har set toppen af, medvirker til at binde verden sammen på tværs af sektorer, lande og mennesker. The Big Picture er navnet på Filmby Aarhus’ strategi frem mod 2020, og den beskriver, hvordan virksomheder og uddannelser inden for de digitale visuelle erhverv tager aktivt del i samfundsudviklingen i dag.

Virksomhederne fra den digitale visuelle industri er kendetegnet ved at være særligt dygtige til at skabe indlevelse og interaktion ved hjælp af audiovisuelle narrativer – og netop disse færdigheder er afgørende komponenter i tre aktuelle tendenser i samfundsøkonomien

Læs mere

  • Der er stigende efterspørgsel på kreativt indhold fra forbrugerne, og nye digitale distributionskanaler medfører bogstaveligt talt globale skaleringsmuligheder for digitale indholdsproducenter i Danmark
  • Der er stigende efterspørgsel på kreativt indhold fra det øvrige erhvervsliv. Virksomheder bruger i bred forstand kreativt indhold på digitale og visuelle platforme (fx animationsfilm, computerspil og apps) til at tiltrække kunder/ brugere og engagere dem i virksomhedens brand
  • Der er stigende efterspørgsel på digitale og visuelle ydelser fra offentlige instanser. På sundhedsområdet anvendes interaktive apps, film, spil og animation som redskaber i behandlingsforløb, patientkommunikation og som et led i komplicerede tekniske eller kirurgiske processer

Digitalt og visuelt indhold er således ikke længere en niche, men en løftestang for forretningsudvikling og innovation i den private og offentlige sektor.

Det er mit håb, at The Big Picture giver dig et billede af, hvordan de digitale visuelle industrier allerede skaber værdi i erhvervslivet og samfundet, og hvilket stort potentiale vi står med som branche og land. Det er ligeledes mit håb, at du har mod på at medvirke til at indfri dette potentiale.

GOD LÆSNING

Carsten Holst, Chef for Filmby Aarhus

VIDSTE DU

FILMBY AARHUS:

  • er center for film- og medieproduktioner i Jylland, og den største af sin art i Danmark?
  • er en erhvervspark på 12.000 kvm. og har en tilbygning på 4.400 kvm. på trapperne?
  • huser mere end 80 virksomheder og to videregående uddannelser? iscenesætter samarbejder mellem iværksættere, erhverv og studerende?

DEN DIGITALE VISUELLE INDUSTRI I DK VAR I 2014 KENDETEGNET VED:

  • 627 virksomheder, 5852 årsværk, og små 6 mia. kr. i omsætning?
  • 63% vækst i antal af virksomheder og 46% vækst i beskæftigelse i perioden 2009- 2014? (Den samlede beskæftigelse i Danmark faldt med 6% i samme periode)
  • 86% vækst i omsætning og 104% vækst i eksport i 2009 – 2014?

DEN DIGITALE VISUELLE INDUSTRI ER I KRAFTIG VÆKST OG BIDRAGER TIL ERHVERVS- OG SAMFUNDSUDVIKLING I DANMARK.