Idea's LabNyhedsblog

Spiludviklere finder svar sammen med erhvervslivet

By 11/08/2017 No Comments

11/08 2017

Ideas Lab and the Copenhagen based startup, Rokoko is hosting a small, exclusive 24- hour Game Jam called MoCap Challenge. Foto: IdeasLab

Spiludviklere finder svar sammen med erhvervslivet

Filmby Aarhus’s Ideas Lab er vært, når spiludviklere med et iværksætter-gen i maven møder erhvervslivet til Game Jam den 11.-12. august. Værktøjet er et menneskeligt joystick i størrelse 1:1

En dragt der digitalt aflæser menneskers bevægelser ned til mindste detalje er næsten en revolution for spiludviklere – og nu inviterer Ideas Lab dem til Games Jam den 11.-12. august i Filmby Aarhus.

Der skal produceres tre prototyper på 24 timer. En prototype til brug for golfindustrien, en anden til trænere inden for kampsport og den sidste til brug i naturen fx ved orienteringsløb o.l.

Vært ved arrangementet er Maria Garde, der er leder af Filmbyens Ideas Lab, der huser dele af iværksættermiljøet i Aarhus inden for den digitale visuelle industri – her i blandt en række spiludviklere med interesse VR/AR og for de digitale dragter.

“Dragterne fungerer som human joysticks, og det gør animationer ekstrem meget billigere, fordi det er skuespillere eller fagpersoner, der udfører bevægelserne i virkeligheden, I stedet for at de skal modeleres og animeres fra bunden,” siger Maria Garde.

Når hun åbner dørene til MoCap Challenge 2017, er det samtidig et tilbud til spiludviklere om at lære dragterne at kende og konkret bruge dem i erhvervsrettede projekter. Derfor er der indgået partnerskab med det dansk/amerikanske startup Rokoko, der var blandt de første til at udvikle dragterne til kommerciel brug.

De virksomheder og foreninger der stiller opgaverne til MpCap Challenge 2017, indgår selv i processen med idéudvikling, og Maria Garde glæder sig til at se dem samarbejde om prototyperne med iværksætterne. Hun håber, prototyperne gør det nemmere at forstå, hvad dragterne og den nye teknologi kan bruges til.

“Der er et stort potentiale og inden længe har vi tre dragter her i Ideas Lab, som vores iværksættere kan bruge sammen med deres kunder,” siger hun.

Invitation fra Ideas Lab: MoCamp Event
Mere information om arrangementet: Mocap Challenge 2017


Fakta:

Smartsuit:
En dragt  med censorer der aflæser et menneskes bevægelser digitalt, så de kan bruges direkte i computerspil og alle andre steder, hvor animation løser opgaver bedre end tekster og videotutorials.

Mere info.:
Ideas Lab: http://filmbyaarhus.dk/udvikling/ideas-lab/
Rokoko: www.rokoko.com