Den Vestdanske FilmpuljeNyhedsblog

Publikum strømmer til John Mogensen-film

By 12/03/2018 No Comments

12/03 2018

Ole-Bornedal instruerer Rasmus Bjerg i filmen

Publikum strømmer til John Mogensen-film

Ole Bornedals “Så længe jeg lever” er bedste premiereweekend for et dansk drama siden “Jagten” for fem år siden i 2013. Allerede set af 91.500 biografgængere over hele landet.

John Mogensen blev kun 48 år og døde i 1977. Men danskerne elsker fortsat hans musik. Det står klart med premieren på Ole Bornedals film om John Mogensen “Så længe jeg lever”. Filmen er støttet af Den Vestdanske Filmpulje, et samarbejde mellem 10 medlemskommuner i hele Jylland, der sikrer, at film optages udenfor hovedstaden.

“Filmen har haft en forrygende premiereweekend – den bedste for et dansk drama siden “Jagten” for fem år siden, og det er samtidig Ole Bornedals bedste premiereweekend til dato. Det er da en succes, der kan ses,” siger Carsten Holst, chef for Den Vestdanske Filmpulje og Filmby Aarhus.

Filmen havde stor gallapremiere i Musikhus Aarhus tirsdag den 6. marts, hvor den fik både flotte anmeldelser, masser af omtale og fornem placeringer i landets aviser og magasiner – og publikum? De har strømmet til siden premieren. Carsten Holst har været involveret aktivt i udvikling af grundlagtet for filmen.

“Den Vestdanske Filmpulje er med sin støtte med til at sikre filmoptagelser i Jylland, hvor John Mogensen rejste en stor del af sit aktive liv rundt til markedspladser, tivolier og værtshuse,” siger Carsten Holst.

John Mogensen havde kælenavnet “Hele Danmarks John”, og det får en ekstra dybde og dimension med den interesse biografgæsterne viser filmen.

“Der er ingen tvivl om, at hele Danmark har taget godt imod Ole Bornedals filmatisering af den danske sangere tumultariske liv. Med over 91.500 solgte billetter, er filmen kommet enddog rigtig godt fra start, og kan blive en af de sidste års helt store tilløbsstykker. Vi glæder os til at følge filmen de næste mange uger i de danske biografer, specielt selvfølgelig i Jylland,” siger Carsten Holst.

Fakta

  • 91.500 solgte billetter inkl. snigpremierebilletter de første seks dage
  • Bedste premiereweekend for et dansk drama siden Jagten for fem år siden i 2013
  • Bedste premiereweekend for en dansk film i næsten halvandet år (Klassefesten 3, d. 6. oktober 2016)
  • En stor del af billetterne er solgt i provinsen
  • Ole Bornedals bedste premiereweekend til dato


Foto
Julie Vrabelová

Eksempler på omtaler:

“Forrygende” premiereweekend: 91.500 har allerede set John Mogensen-film (DR)

Publikum strømmer til John Mogensen-film (Danske Biografer)

Publikum strømmer til: John Mogensen-film får bedste danske drama-premiere i 5 år  (Politiken)

91.500 har allerede set John Mogensen-film (BT)

Publikum strømmer til dansk biograffilm (Kendte.dk)

Publikum strømmer til: John Mogensen-film får bedste danske drama-premiere i 5 år (The World News)