Cross Motion

Øjeblikke fra The Big Picture #Countdown Conference

By 01/09/2016 No Comments

01/09 2016

Øjeblikke fra The Big Picture #Countdown Conference 

Onsdag d. 31. august afholdte Filmby Aarhus The Big Picture #Countdown Conference, og var vært for over 150 deltagere fra den digitale visuelle industri og dens interessenter

Den 31. august 2016 afholdte Filmby Aarhus The Big Picture #Countdown Conference, og var vært for over 150 deltagere fra den digitale visuelle industri og dens interessenter.

Konferencen var et led i EU Interreg Baltic Sea Region projektet Cross Motion, og dens fokus var potentialet i den digitale visuelle industri, og hvordan de digitale visuelle kompetencer kan anvendes ud i samfundet i de øvrige private og offentlige sektorer. Med spændende oplæg og engagerede deltagere var det en sand fornøjelse. Du kan finde forskellige sjove og kloge opslag og tweets under hashtagget #tbpc16.

#Coundown Conference - The Big Picture - 31. august 2016

#Coundown Conference – The Big Picture – 31. august 2016

Oplægsholdere

Først var Anders Tranæs fra Envision på besøg for at give os indsigt i et reklamebureaus kreative kommercielle verden og give hans vinkel på potentialet i de digitale visuelle kompetencer ud fra et kreativitetsperspektiv.

Per Høgh Sørensen fra Ringkøbing-Skjern Kommune og Jakob Høgel fra Filmby Aarhus løftede dernæst sløret for det nye projekt New Nordic Noir der er initieret med to sideløbende formål: At fortælle historier, der er inspireret af og finder sted ved den danske Vestkyst og dermed kan tiltrække filmturisme til landsdelen – og at facilitere skrivekurser for talentfulde internationale manuskriptforfattere.

Gunnar Liestøl lavede en underholdende præsentation og demonstration af Oslo Universitets SitsimLab, der genskaber historiske begivenheder gennem augmented reality, og som tilføjer et nyt niveau til traditionel sightseeing og turisme.

Rokokos smart suit

Sophie Bech imponerede os med Rokokos smart suit, som åbner op for en verden af nye muligheder inden for sundheds- og plejesektoren, ikke mindst med deres produkt Rokoko PLAI (Psychiatric Live Animotion Intervention), som gennem “animotion” faciliterer en bedre interaktion mellem de sundhedsfaglige og deres børnepatienter.

Expo’en

Efter frokost var der en expo, der fremviste de initiativer og projekter, som Filmby Aarhus er engageret i som en del af Filmbyens strategi “The Big Picture – fra Filmby i Aarhus til samfundsudvikling i Danmark”. Her kunne deltagerne møde møde Cross Motion, Interactive Denmark, POV, Filmby 3, Den Vestdanske Filmpulje, Alexandra Instituttet, VIA Multiplatform Storytelling and Production samt THIS og Filmby Aarhus’ nye inkubator.

Paneldebatten

Som sidste del af konferencen var der paneldebat, hvor Anders Tranæs fra Envision, Per Høgh Sørensen fra Ringkøbing-Skjern Kommune, Sophie Bech fra Rokoko og Sara Ponnert fra Media Evolution Malmø modereret af Alessandro Nani fra Cross Motion diskuterede hvilke udfordringer, der ligger i mødet mellem den digitale visuelle industri og de øvrige private og offentlige sektorer.

Bobler og networking

Til sidst fejrede oplægsholdere, expo-deltagere, værter og deltagere en vellykket og spændende dag med bobler og networking. Det virkede til at rigtigt mange deltagere fik nogle gode nye bekendskaber og mulige fremtidige samarbejdspartnere, hvilket måske var dagens allervigtigste element.

Vi glæder os allerede til næste gang!

Cross Motion er et EU-projekt, som Filmby Aarhus er medinitiativtager til. Fokus er, at samle kompetencer fra den digitale visuelle industri og bruge dem i helt andre sektorer
Flagship-logo
Interreg baltic Sea Region deltager i EU-projektet Cross Motion, som Filmby Aarhus er medinitiativtager til. Fokus er, at samle kompetencer fra den digitale visuelle industri og bruge dem i helt andre sektorer