Carsten Holst mener

Nej tak til dobbeltstyrring i filmbranchen

By 13/01/2018 No Comments

12/01 2018

Nej tak til dobbeltstyrring i filmbranchen 

Carsten Holst deltager i debatten i dagbladet Information (12. januar 2018): Nej tak til dobbeltstyrring i filmbranchen

I debatten om Venstres udspil om en 500 millioner kroner public service-pulje, der skal »producere et væld af danskproduceret indhold«, er kulturminister Mette Bock (LA), næstformand for Socialdemokratiet Mogens Jensen (S) og kulturordfører Alex Ahrendtsen (DF) enige om, at produktionerne skal komme fra hele Danmark.

Carsten Holst, chef for Filmby Aarhus og Den Vestdanske Filmpulje

Carsten Holst, chef for Filmby Aarhus og Den Vestdanske Filmpulje

Af nationale støtteordninger gives omkring 95 procent til producenter af film og tv i hovedstadsområdet. Hvis man politisk vil sikre en oprigtig regional forankring, kan det derfor gøres enkelt og effektivt ved at øge støtten til regionale filmpuljer med for eksempel 30 millioner kroner årligt.

Støtte, der som Mette Bock skriver i Information den 23. december, udover regionalt forankrede produktioner også fungerer som seed-money, dels ved at skabe basis for flere investeringer, dels ved at skabe legitimitet og engagement. En krone investeret giver regional aktivitet for mindst det dobbelte, ofte i en faktor fire og indimellem langt højere.
Den Vestdanske Filmpulje har vist, at vores organisationer er gearet til at håndtere både vigtige dokumentarfilm som Ritas Valg om demens, Drengene mod pigerne om angst og stress hos unge og helt store produktioner som Dicte, Du forsvinder, Norskov, Gud taler udog Dræberne fra Nibe.

Indlæg Information (12. januar 2018):
Nej tak til dobbeltstyrring i filmbranchen