Nyhedsblog

Når solen skinner på TV-serien Dicte drypper det på Aarhus

By 10/01/2017 No Comments

10/01 2017

Når solen skinner på TV-serien Dicte drypper det på Aarhus

For første gang i Danmark er der gennemført en samlet analyse af den værdi, en tv-serie giver tilbage til det område, den er filmet i. For Aarhus har tv-serien Dicte været værdifuld for turisme, branding og det lokale erhvervsliv.

Filmby Aarhus og Den Vestdanske Filmpulje har bestilt rapporten, og Leder af Filmbyen Carsten Holst er overrasket over, hvor god en forretning filmproduktio n er for et området.

“Tv-serien Dicte tjener penge to gange – først til de virksomheder, der er involveret i produktionen, og bagefter høster andre virksomheder frugten af øget turisme og effekten af, at virksomheder og medarbejdere er fastholdt i vores lokalmiljøet,” siger Carsten Holst.

Hver tredje seer har fået et mere positivt indtryk af Aarhus efter at have set serien og er blevet inspireret til at besøge byen. Undersøgelsen omfatter både seere i Danmark, Norge og Sverige, hvor serien blev vidst samtidig. Chef for forretningsudvikling i VisitDenmark Anja Hartung Sfyrla bekræfter, at film og tv-serier har stor betydning for turister.

”Når der kommer en fiktionshistorie ind over, åbner det et kæmpe potentiale for det geografiske område, der er i spil. Her har vi kun set begyndelsen, der kommer til at ske meget de kommende år. I VisitDenmark ser vi et stort potentiale i at samarbejdet mellem filmindustrien og turistbranchen. Hele området er i rivende udvikling, og det er faktisk win-win for begge parter,” siger Anja Hartung Sfyrla.

Alexander Josiassen, lektor fra Københavns Universitet er ekspert I kobling mellem filmindustri, turisme og og brandværdi.

“Min erfaring er, at tv-serier og film er et af de områder, hvor det giver mest værdi for et land at bruge penge, hvis landet vil ud over sine grænser,” siger Alexander Josiassen.

Branding af Aarhus

Carsten Holst er tilfreds med rapportens resultater.

“Det glæder mig, at hver tredje seer af tv-serien Dicte er blevet inspireret til at besøge Aarhus – hvis bare 5-10% af dem besøger os, får det stor betydning for turisme og erhvervslivet i hele kommunen,” siger Carsten Holst.

Filmproduktion i konkurrence 

Carsten Holst peger på, at det også handler om, at film og tv-serier skal vise livet uden for København

“Udlandet kappes om at give rabatter til filmproduktion, fordi de ved, det er en god forretning. De regionale filmfonde har de kontakter, der skal til for at udvikle filmprojekter i samarbejder med turist- og erhvervslivet, og hvis vi ad den vej, kan fastholde filmproduktion i provinsen, vil jeg altid foretrække det – alternativet er, at alt ryger til udlandet,” siger Carsten Holst.

Uddybning:

Leder af Filmby Aarhus Carsten Holst

Chef for forretningsudvikling VisitDenmark Anja Hartung Sfyrla

Lektor CBS, Alexander Josiassen

Behov for mere information/baggrund:  Filmbyens Sekretariat: Steen Risom

Fakta om analysen: 

Analysen er gennemført på tv-serien Dicte (3. sæson), der er optaget i Aarhus og vist i Danmark, Sverige og Norge. Analysen er udarbejdet af Edmond Consulting.

Seernes svar:

-Hver tredje har fået et mere positivt indtryk af Aarhus efter at have set serien

-Hver Tredje er blevet inspireret til at besøge Aarhus og hver fjerde vil anbefale andre at besøge Aarhus

-Der er høj erindring om location – over 60% på 10 locations

-Flere har fået øjenene op for Aarhus, og det giver øget turisme og stærkere brandværdi

-Selve produktionen medfører direkte omsætning for lokalområdet