Arrangementthis festival

Fredagsbar med street food og Danmarkspremiere på ’The happy film’

By 04/04/2017 No Comments

04/04 2017

Fredagsbar med street food og Danmarkspremiere på ’The happy film’

Aarhus mest populære fredagsbar for kreative talenter og iværksætterere DRUNK CREATIVES. Du er inviteret til filmpremiere, netværksbar, kryptokælder og street food. Det sker i Aarhus den 21. april fra 16.30-21.00 til Internet Week Denmark i Filmby Aarhus.

Når der afholdes DRUNK CREATIVES samles byens spirende netværk af iværksættere, selvstændige, freelancere, kreative talenter, unge som gamle, for at netværke, idéudvikle, knytte kontakter og måske gøre forretninger over en kold fadøl i kreative rammer. Det uformelle er nøglen, så forbered dig på at møde nye kontakter, nye samarbejdspartnere og et ordentligt skud inspiration når DRUNK CREATIVES indtager studie 1.

Helt unikt sørger Filmby Aarhus i samarbejde med Creativity World Forum for en eksklusiv mulighed for at opleve danmarkspremieren på Stefan Sagmeisters hypede ’The Happy Film’.

I forbindelse med Internet Week Denmark kan du opleve kryptokælder med tests, hands-on og demoer af diverse kryperteringsværktøjer og installationer.

Når du bliver sulten kan du rulle udenfor hvor Kødbyens Mad & Marked sørger for lækker street food.

Fredagsbaren afholdes i samarbejde med Culture Works og Kødbyens Madmarked. Bag arrangementet står: Filmby Aarhus, Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 og Region Midtjylland. Dagen kulminerer med launch af this.festival på Filmbyens facader kl. 21.30.

Tid: Fredag den 21. april 16.30 – 21.00

Sted: Studie 1, Filmbyen 23, 8000 Aarhus C

Tilmelding: Er gratis. Læs mere og tilmeld dig HER

Om: this.festival og launch af this.festival