ErhvervslejemålNyhedsblogStudier

Brancheball 2016 – et event for den digitale visuelle industri

By 28/10/2016 No Comments

28/10 2016

Brancheball 2016

Tak for et godt arrangement ved Brancheball 2016.
Brancheball

Et “dodgeball” event for den digitale visuelle industri, arrangeret af M2Film i samarbejde med Filmby Aarhus samt andre virksomheder. Eventet blev afholdt med henblik på at samle branchen til en underholdene eftermiddag, hvor nye forbindelser kunne skabes, og virksomhederne kunne mødes på tværs af branchen.

Brancheball 2016 var den første af sin slags. Arrangementet blev afholdt i filmbyens studier på havnen, hvor alle virksomheder i den digitale visuelle branche var inviteret med. Formålet med arrangementet var at lave et event for den digitale visuelle branche, hvor virksomheder har mulighed for at networke, dele erfaringer og evt. møde nye samarbejdspartnere. Brancheball blev i denne omgang afholdt i Filmbyens studier, her var der lavet fantastiske rammer til et brag af en fest. Der var tribuner med plads til 500 mennesker, mad og ølboder, samt 16 hold fra den digitale visuelle branche, der var klar til kamp.

Eventet blev en stor succes, og alle parter der deltog, syntes at have fået en rigtig god oplevelse. Derfor er der allerede tale om et opfølgende event, nemlig revancheball. Det er igen med henblik på at bringe den digitalevisuelle branche sammen, altså danne en ramme hvor virksomhederne kan mødes, networke og skabe nye forbindelser på tværs af branchen.

Miljøet i Filmbyen

Arrangementet brancheball er bare en af mange aktiviteter der foregår i Filmbyen. På baggrund af det kreative miljø, de digitale visuelle virksomheder og de rammer filmbyen tilbyder, bliver der ofte arrangeret events som disse. Det styrker fællesskabet i det erhvervsmiljø der holder til i filmbyen, og skaber nye forbindelser på kryds og tværs af branchen.

Disse events og arrangementer er med til at skabe nye netværk og professionelle forbindelser, både for store og små virksomheder. Det er derfor ikke kun “for sjov” at filmbyen støtter op om events som disse. Det er i stor grad også på baggrund af de muligheder, samt nye forbindelser der bliver skabt. Forbindelser der styrker branchen og udvider virksomhedernes perspektiver, i forhold til at udnytte potentialet i de virksomheder der ligger lige rundt om hjørnet. Det styrker den lokale digitale visuelle industri, og gør virksomhederne tilgængelige for hinanden på en uformel måde, hvilket kan resulterer i nye samarbejder og partnerskaber, som ellers ikke ville være opdaget.

Hvad er brancheball?

Arrangement for den Digitale Visuelle Branche
At bringe den digitale visuelle branche sammen på en ny og sjov måde
God stemning og networking
Spillet er Dodgeball, eller på jysk – Høvdingebold
16 Hold fra den digitale visuelle industri
4-500 tilskuere som syntes det er god underholdning
En fed eftermiddag med sjov og ballade

Eventet blev arrangeret af M2Film, med støtte fra Filmby Aarhus, Minitech, ProShop Europe, Soundwise og Culture Works.