Aarhus StoriesArrangement

Arrangement: Aarhus Stories – 15-18. marts 2017

By 07/03/2017 No Comments

07/03-2017

Aarhus Stories er udviklet i samarbejde mellem Den Gamle By og Filmby Aarhus. M2-Film har produceret.

Aarhus Stories – præsenteres af Aarhus 2017, Den Gamle By og Filmby Aarhus

Aarhus Stories bringer historien til live i episke dimensioner. I et spektakulært show kommer du helt tæt på Aarhus bys historie, når fem specialproducerede animationsfilm overtager Aarhus Domkirkes sydvendte facade og sender dig på en rejse tilbage i tiden til fem skelsættende perioder

Oplev vikingetidens togter, industrialiseringens damp og mærk hårene rejse sig, når frihedsbudskabet fra 1945 atter lyder over Bispetorv.

Aarhus Stories er en storslået udendørs biograf- og koncertoplevelse i stor skala, som du oplever sammen med hundredvis af andre og sent vil glemme. Showets soundtrack er komponeret og produceret af DJ Static og Nicolai Absalon. Filmene produceres af M2 Film fra Filmby Aarhus.

Aarhus Stories er udviklet i samarbejde mellem Den Gamle By og Filmby Aarhus. M2-Film har produceret.

Aarhus Stories er udviklet i samarbejde mellem Den Gamle By og Filmby Aarhus. M2-Film har produceret (se teaser – video)

Dj Static

Fredag og lørdag kl. 21.00 fremføres musikken live af DJ Static, et større hold musikere og udvalgte solister. Det bliver en fusion af hårde HipHop beats, tung bass, klassiske strygere og heltehorn. En balance mellem et pompøst filmscore og et urbant udtryk, som dykker ned i flere elektroniske subgenrer og lader stilarter smelte sammen.

Der bliver blændet op for en storstilet opsætning, hvor lydtæppet forstærker den visuelle oplevelse. Tag med DJ Static på en sonisk rejse, når han går på scenen på Bispetorv i selskab med Absalon på Hammond og Keys, Bloody Horns på brass, Who Killed Bambi på stryger, Lea Thiim, Christopher McLauglin, Johanne Theill på vokal.

Aarhus Fortæller

Aarhus Stories er inspireret af Den Gamle Bys nye permanente udstilling, Aarhus Fortæller, der åbner 12. april 2017.

Soundtracket til Aarhus Stories er døbt ’From The Beginning’ og er officielt i butikkerne på åbningsdagen for Den Gamle Bys udstilling.

Varighed uden live koncert 25 min.

Varighed med live koncert 35 min.


Mere information – nyhed: Animationer på størrelse med Aarhus Domkirke  

 

Program

Onsdag d. 15. marts
Filmvisning kl. 20.00 + 21.00 + 22.00

Torsdag d. 16. marts
Filmvisning kl. 20.00 + 21.00 + 22.00

Fredag d. 17. marts
Filmvisning med live koncert med DJ STATIC + orkester kl. 21.00
Filmvisning kl. 22.00 + 23.00

Lørdag d. 18. marts
Filmvisning med live koncert med DJ STATIC + orkester kl. 21.00
Filmvisning kl. 22.00 + 23.00