Gå til hovedindhold

DanBan arrangement om investeringer i spilindustrien

Hvordan kan Business Angels engagere sig i Spilindustrien?

Kom med til et spændende arrangement om business angel investeringer i spilindustrien i Filmby Aarhus. Spilbranchen er global og udgør en økonomi på mere end $180 mia. årligt. Den danske spilbranche er lille; men med stort potentiale og konkurrencekraft. Men danske business angels har kun i meget begrænset omfang været med på vækstrejsen i en livlig branche med mulighed for store gevinster. Vi inviterer til en formiddag med spændende oplæg og mulighed for, at spiludviklere og business angels kan mødes og lære hinanden bedre at kende, forstå markedet og hvordan man, med det rigtige projekt, den rigtige strategi og ikke mindst de rigtige mennesker, kan opnå vækst på et plan som kun de færreste industrier kan tilbyde.

Det er kritisk for spilstudier at have den rette finansiering på det rigtige tidspunkt. Samtidig kan det også være svært for Business Angels at time deres investeringer i spilindustrien rigtigt. Det rigtige tidsrum for investering er ofte meget kortere, end for mange traditionelle investeringsrunder, og oftest står Business Angels tilbage uden at være med, når det rigtigt tager fart for spilstudierne.

Til arrangementet kan du få et indblik i, hvordan man med det rigtige projekt, den rigtige strategi og ikke mindst de rigtige mennesker kan opnå vækst på et plan, hvor mange andre industrier ikke kan følge med. Du kommer til at høre pitches fra nye spilselskaber, som står klar med skarpe præsentationer af deres planer for at indtage en plads i den konkurrenceprægede spilindustri. Og ikke mindst kan du møde med erfarne business angels, der potentielt står klar til at tage på et investeringseventyr i gaming verdenen.

Danban-arrangementet foregår i MiXR den 28. februar kl. 09-12.
MiXR Lab
Filmbyen 4, 6. sal
8000 Aarhus C
Tilmelding er først til mølle.

Arrangementet arrangeres af DanBan, Filmby Aarhus og Vision Denmark med støtte fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og EU’s Regionalfond.

Sidst opdateret: 4. marts 2024